Debat: Du kan ikke være samlingspunkt som præsident, når halvdelen er i mod dig
- 15. april 2017
- Kasper Friis
- Posted in Debat
Af Sebastian Joubert S. Kaimson, Medlem af Konservativ Ungdom Stor-Århus, EUX Business Viby J, 18 år, bor i Aarhus
Jeg vil give ham ret i, at i nogen nationer har man en præsident som kun optræder på ceremoniel vis og det virker sikkert fint for de nationer som måtte have en præsident med den funktion, men sådan er det ikke i Kongeriget Danmark.
Men i stedet med at komme med sin egne holdninger og fortolkninger af et kongerige, så vil jeg holde fast i reelle fakta og tal.
Det Danske Kongehus har en opbakning på 83% i befolkningen. Dvs. at vi har et lille republikansk mindretal i Danmark, hvis holdning ikke har en reel indflydelse, da det er så lille. Ikke sagt, at deres holdning ikke betyder noget.
Hvis vi skal kigge på Islands nuværende situation, så vandt deres nuværende præsident, Guðni Jóhannesson, det seneste præsidentvalg i 2016 med 39,1% af stemmerne. Det vil sige, at 60,9% af stemmerne gik til andre kandidater, altså over halvdelen af befolkningen stemte ikke på Guðni Jóhannesson som præsident. Så spørger jeg mig selv, ”hvordan kan man så være et samlingspunkt, når halvdelen ikke ønsker en?”
Hvis vi kigger på vores norske naboer, så støtter 65% af befolkningen op om det Norske Kongehus, i England er opbakningen på mellem 70% og 80%.
Det viser, at opbakningen til den monarkiske styreform som vi ser i Europa i dag har en kæmpe støtte, i modsætningen til præsidenter som repræsenterer deres folk på baggrund af deres holdninger, som ikke nødvendigvis har 2/3-del af befolkningens støtte. Selvfølgelig ser vi lande som Tyrkiet og andre, hvor opbakningen lyder på +80%, men med den politik og den opbakning kan vi diskutere om, er det demokrati eller diktatur.
Så når vi kigger på reelle fakta og tal og ser bort for hvad folk synes om det ene eller andet, så har monarkierne forsat en stor opbakning.
Postfaktuelle meninger giver ikke et ordenligt overblik på debatten.
Monarkierne samler folket og målinger viser, at præsidenter ikke kan samle den samme støtte.
About author
Indehaver og chefredaktør på Ungeavisen.dk. Skriver om stort og småt i dansk politik samt samfundet som helhed. Telefon: 26 71 00 78 Mail: kasperfriis@ungeavisen.dk.linux134.unoeuro-server.com