Nye karakterkrav kan standse opgøret med den sociale arv
![]({"large":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/05\/4121957465_91952e69c1_o-1024x683.jpg","width":1024},"full":{"0":"2017\/05\/4121957465_91952e69c1_o.jpg","1":1024,"2":683,"3":false,"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/05\/4121957465_91952e69c1_o.jpg"}})
Regeringens nye gymnasiereform kan bremse fremgangen af udsatte unge på ungdomsuddannelser. (Foto: George Laoutaris)
Regeringens nye gymnasiereform kan forhindre opgøret med den sociale arv. Med de hævede adgangskrav kan det være sværere for udsatte unge at gennemføre en gymnasial uddannelse. Spørgsmålet om social mobilitet er stadig en udfordring.
Ifølge tal fra Danske Almene Boliger er der sket en stigning af antallet af unge på gymnasiet siden 2009. Her begyndte 43 pct. af de udsatte unge på et gymnasiet, mens det i 2014 var steget til 54 pct.
Men denne fremgang kan vendes af den nye gymnasiereform der tager sit afsæt fra 2019, og dermed vil gøre det sværere at få adgang til en gymnasiel uddannelse. Med denne reform kræves et karaktergennemsnit på 5 for at komme på gymnaiet og 4 for at blive optaget på hf. Ifølge en undersøgelse fra tænketanken Kraka, vil det især ramme de unge fra udsatte boligområder. På regeringens ghettoliste findes knap 3000 udsatte unge, som begyndte på en ungdomsuddannelse i årerne 2009-2014. Men med den nye gymnasiereform vil ca. 15 pct. af disse blive sorteret fra, da de ikke lever op til adgangskravene.
Det er en ærgelig udvikling, som vil forhindre mange af de unges muligheder for at udnytte og udvikle sine evner og potentialer, siger økonom i Kraka Regitze Wandsøe til Information. Dog vil det stadig være muligt at blive optaget gennem en optagelsessamtale.
De nye regler træder først i kraft i 2019, og det er derfor stadig uvist hvor mange der vil blive optaget på denne måde.
“Vi får et samfundsmæssigt tab, hvis unge med tilstrækkelige evner afskæres fra en lang uddannelse, der kunne give dem en højere løn og give samfundet større skatteindtægter. Derfor er det vigtigt, at dem, der kan og vil gennemføre en gymnasial uddannelse, også får muligheden,” siger Regitze Wandsøe og påpeger, at den sociale mobilitet er faldet de sidste ti år.
En stopper for den sociale mobilitet
Spørgsmålet om den sociale mobilitet er altså ikke blevet bedre. Ifølge forskning fra Rockwool Fonden har den negative social arv ikke kun konsekvenser for det enkelte barn. De forskelle, der adskiller os fra vores medmennesker, vedrører stort set alle velfærdsstatens største indsatsområder og udgiftsposter. Svangreomsorg, dagtilbud, folkeskolen, ungdomsuddannelse, videregående uddannelser, retsvæsen og forebyggelse, indkomst og skat, sundhedssystemet, tilbagetrækning og alderdom.
Et barn fra en familie, hvis forældre er af mangel på uddannelse vil klare sig 20 procentpoint dårligere i skolen end et barn af veluddannede forældre. Et barn af veluddannede forældre vil i gennemsnit gennemføre uddanne sig i 14.5 år, mens et barn af fagligt svagere forældre vil være færdig ca. to år tidligere. Og disse faktorer vil derfor også have en indvirkning på hvor meget man senere tjener på arbejdsmarkedet.
Unge fra udsatte boligområder vil altså, på grund af deres ressourcesvage hjem, have svært ved at bryde den negative sociale arv. En uddannelse vil ikke kun betyde en hue på hovedet efter tre år, men også en mulighed for at bryde det sociale mønster de er vokset op under.
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/03\/ungeavisen.dk-www.atea_.dk_-170x95.jpg","width":170},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/03\/ungeavisen.dk-www.atea_.dk_-270x152.jpg","width":270},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/03\/ungeavisen.dk-www.atea_.dk_-475x267.jpg","width":475}})
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/bed-1834327__340-170x95.jpg","width":170},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/bed-1834327__340-270x152.jpg","width":270},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/bed-1834327__340-475x267.jpg","width":475}})
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/10\/megaphone-1480342_960_720-170x95.jpg","width":170},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/10\/megaphone-1480342_960_720-270x152.jpg","width":270},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/10\/megaphone-1480342_960_720-475x267.jpg","width":475}})
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/03\/indretning-170x95.jpg","width":170},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/03\/indretning-270x152.jpg","width":270}})