Blog: Karakterskala for danskhed
![nye borgerliges ungdom ole krarup]({"large":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/Sk\u00e6rmbillede-2017-01-29-kl.-13.13.33-1024x569.png","width":1024},"full":{"0":"2017\/01\/Sk\u00e6rmbillede-2017-01-29-kl.-13.13.33.png","1":1386,"2":770,"3":false,"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/Sk\u00e6rmbillede-2017-01-29-kl.-13.13.33.png"}})
Ole Krarup, Nye Borgeliges Ungdom. (Foto: Privatfoto og Nye Borgeliges Ungdom)
“Danskhedsdebatten” blusser jævnligt op og udspiller sig med få variationer efter et fast manuskript: En politiker udtaler eksempelvis, at man skal fejre jul for at være “rigtigt dansk”, halvdelen af den debataktive befolkning er uenige i dette, og der skrives adskillige kilometer facebookopslag uden at nogen bliver klogere. Jeg tror problemet er, at folk forsøger at opstille skarpe kriterier for, hvornår man opfylder et abstrakt begreb. I stedet for at spørge: “Hvornår er man dansker?”, vil jeg gøre noget mere praktisk og spørge: “Hvad skal man gøre for at indgå så konstruktivt som muligt i det danske samfund?”. Med dette spørgsmål opnår man en langsigtet kurs fremfor et kortsigtet skænderi om definitioner og enkeltsager. Forhåbentligt vil svaret gøre det klart, hvorfor Nye Borgerliges Ungdom ønsker en stram udlændingepolitik inkl. kvote på statsborgerskab. Mit svar kan koges ned til følgende karakterskala:
- 02: Sæt Grundloven over dine egne fikse idéer. Nye Borgerliges Ungdom er for eksempel borgerlige, men kunne aldrig drømme om at gennemføre skattelettelser på en måde, der stred mod danskernes fælles spilleregler. Stiller man sig udenfor Grundlovens ord og ånd, øger man sin risiko for at dumpe. Opfyldes dette minimumskrav vil omgangen med danskerne forløbe nogenlunde gnidningsfrit, selv hvis man ikke bekymrer sig stort om den danske kulturarv.
- 04: Tag del i den fælles kulturarv. På dette niveau har man ikke nødvendigvis et indgående kendskab til kulturhistorien, men man anskaffer sig alligevel et juletræ, og brænder en stofheks af til Sankt Hans. Om ikke andet så fordi det hører sig til.
- 7: Gør en indsats for at give arven videre. Sørg for at dine børn tager del i de højtideligheder og værdier, som karakteriserer Danmark. Det er vigtigt for dem, som skal vokse op i landet, at de kender dets rødder.
- 10: Fordyb dig i kulturarven. Gør en aktiv indsats for at lære om Danmarks historiske, kunstneriske og idémæssige udvikling. Læs med Holberg og Blixen. Filosofér med Grundtvig og Kierkegaard. Eksperimentér med Rømer og Bohr. Med en oprigtig interesse for sagerne og en ambitiøs indsats grænsende til det nørdede, er du sandsynligvis mere dansk end de fleste.
- 12: Bidrag til kulturarven. Tag alt hvad du har lært fra 10-tals niveauet og byg videre på det. Hvad kan være mere værdifuldt end en nyskabelse, som både anvender og forbliver tro mod kulturskatten?
Det siges at alt over 02 er spildt arbejde, men jeg vil sige, at alt under 7 er spildte muligheder. For hvis man befinder sig i et hvilket som helst land, hvad vinder man så egentlig ved at holde sig uvidende om dets traditioner og historie? Man kan diskutere i evigheder, om man kan være kineser uden at skyde raketter af til kinesisk nytår, men det er soleklart, at deltagelse i denne fest og generel interesse for deres kulturarv, gør det nemmere at fungere i det kinesiske samfund.
Denne pointe tydeliggør desuden tåbeligheden ved konstant at diskutere juletræer og flæskesteg. Det altoverskyggende problem, som vores land står overfor, angår nemlig ikke pynt eller mad, men at en voksende procentdel af befolkningen ikke engang opfylder 02 kravet. Tilmed modarbejder de direkte vores demokrati og kulturarv. At diskutere enkeltheder mens denne udvikling står på svarer til at pudse sølvtøjet på Titanic mens vandet fosser ind i skroget. For en befolkning uden fælles, kulturel sammenhængskraft stopper meget hurtigt med at være en nation.
Medicinstudiet bør ikke lukke nogen ind, som kun får 02 i biologi. Danmark bør ikke uddele statsborgerskab og velfærdsgoder til folk, som nægter at værne om vores værdier og deltage konstruktivt. Udlændinge er velkomne til at arbejde her, hvis de kan forsørge sig selv, men optagelse i familien Danmark skal man gøre sig fortjent til.
Af disse årsager ønsker Nye Borgerliges Ungdom at styrke Danmarks kulturelle fundament, og at der indføres en kvote på statsborgerskab.
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/08\/9-170x95.jpg","width":170},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/08\/9-270x152.jpg","width":270},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/08\/9-475x267.jpg","width":475}})
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/04\/ClaesTheilgaard-170x95.png","width":170},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/04\/ClaesTheilgaard-270x152.png","width":270},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/04\/ClaesTheilgaard-364x267.png","width":364}})
![Sebastian Joubert Skotte Kaimson]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/05\/18721542_1526587950731695_337370024_o-170x95.jpg","width":170},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/05\/18721542_1526587950731695_337370024_o-270x152.jpg","width":270},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/05\/18721542_1526587950731695_337370024_o-475x267.jpg","width":475}})
![venstre ungdom]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/05\/29232975832_c0554cf203_z-170x95.jpg","width":170},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/05\/29232975832_c0554cf203_z-270x152.jpg","width":270},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/05\/29232975832_c0554cf203_z-475x267.jpg","width":475}})