Debat: Et kontraproduktivt forbud
![]({"full":{"0":"2017\/01\/7581795880_da62c2af4c_z.jpg","1":640,"2":484,"3":false,"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/7581795880_da62c2af4c_z.jpg"}})
Bør hash legaliseres? (Foto: Raido)
Af Filip Steffensen
Da forbuddet mod alkohol trådte i kraft i starten af 1920’erne i USA, var et snævert flertal i Kongressen overbevist om, at man nu ville kunne imødekomme de massive alkoholproblemer, der herskede i visse kredse i USA. Intentionerne med forbuddet var gode – virkningerne heraf var imidlertid det modsatte. Forbuddet havde nemlig en utilsigtet effekt, idet alkoholforbuddet blev en ganske profitabel forretning for gangstere, der kontrollerede markedet med brutalitet og karteldannelse. Amerikanerne holdt således ikke op med at drikke alkohol, virkningen af forbuddet var blot, at den menige borger måtte opsøge kriminelle miljøer for at slukke tørsten.
I relation til forbuddet mod hash i Danmark kan en lignende tendens desværre anspores. Selvom hash er forbudt, er udbuddet fortsat markant og efterspørgslen proportional hermed. I en rapport fra Sundhedsstyrelsen kortlægges omfanget af danskernes hash-forbrug. Heraf fremgår det, at andelen af 16-24 årige, der har brugt hash, er stigende. Uanfægtet, om der måles forbrug inden for seneste måned, seneste år eller nogensinde, er tallet stigende. Eksempelvis har 8,5% af respondenterne mellem 16 og 24 år brugt hash inden for den seneste måned, da undersøgelsen blev foretaget i 2013 – til sammenligning var tallet 7,1 i 2010. Endvidere ses det, at hele 41,5% af de unge mellem 16 og 24 har prøvet hash mindst én gang.
Der er således klare indicier på, at forbuddet ikke har den tilsigtede effekt; foreligger der en intention herom, er det ikke vanskeligt for konsumenten at skaffe hash. I stedet for at sanktionere en handling, der er offerløs, bør man i stedet tilsigte at forebygge og afhjælpe dem, der har et reelt misbrug. Det nuværende forbud har nemlig en socialpolitisk slagside, da forbuddet medvirker til en mistænkeliggørelse af reelle misbrugere, hvilket afholder misbrugere fra at opsøge hjælp. I stedet for dette ville man med en afkriminalisering kunne støtte personer med et reelt misbrug. Erfaringerne fra Portugal, som i 2001 afkriminaliserede hash, er entydigt positive. Her har afkriminaliseringen nemlig haft en socialpolitisk dimension, idet man har etableret en ordning, hvor personer i besiddelse af hash svarende til mere end 10-dages forbrug, henvises til myndighederne, hvor personen konsulteres af af læger og socialarbejdere. Dette synes langt mere hensigtsmæssigt end at marginalisere en i forvejen belastet person yderligere.
Fejlagtigt indvendes det undertiden ud fra en eskalations-hypotese, at hash er en glidebane til hårdere stoffer. En rapport fra Cato-instituttet viser imidlertid, at erfaringer fra Colorado, Washington og Oregon konkluderer, at der ikke er nogen evident korrelation herimellem. Der er med andre ord ikke nogen sammenhæng mellem hash og hårde stoffer som kokain.
Ydermere vil en afkriminalisering ikke alene være til gavn for forbrugeren, det vil samtidig skabe et kontrolleret salg. En fordel herved er, at forbrugeren ikke længere tvinges ud i suspekte og risikofyldte miljøer, men kan købe sit produkt under fredelige omstændigheder. Desuden vil et kontrolleret salg betyde, at staten kan pålægge afgifter på salget. Tal fra Colorado viser, at delstaten i løbet af 2015 tjente 135 millioner dollars på salget. Heraf var hele 35 millioner dollars øremærket til skoler og bygningsprojekter.
Hvis man tror på personligt ansvar, medmenneskelighed, og oveni købet synes, at et øget skatteprovenu er fordelagtigt, er der intet rationelt i at bevare forbuddet mod hash. En afkriminalisering vil øge skatteindtægterne, give frihed til borgeren, og hvis man drager på erfaringerne fra Portugal vil man være i stand til at afhjælpe borgernes eventuelle misbrugsproblemer. Ligesom det amerikanske forbud mod alkohol, har det danske forbud mod hash vist sig at være kontraproduktivt – forbuddet har ikke afhjulpet de sociale problemer, der i visse tilfælde er knyttet til hash.
Så kære politikere; i stedet for at moralisere og kriminalisere offerløse handlinger, bør I kraftigt overveje, hvorvidt det fortsat er hensigtsmæssigt med et forbud.
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/12\/compare-fibre-Y8TiLvKnLeg-unsplash-170x95.jpg","width":170},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/12\/compare-fibre-Y8TiLvKnLeg-unsplash-270x152.jpg","width":270},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/12\/compare-fibre-Y8TiLvKnLeg-unsplash-475x267.jpg","width":475}})
![afskaf blasfemiparagraffen nye borgerliges ungdom]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/05\/S\u00f8ren-Pape-pressefoto3-800px-170x95.jpg","width":170},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/05\/S\u00f8ren-Pape-pressefoto3-800px-270x152.jpg","width":270},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/05\/S\u00f8ren-Pape-pressefoto3-800px-475x267.jpg","width":475}})
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/03\/30093067006_0098195ee2_o-170x95.jpg","width":170},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/03\/30093067006_0098195ee2_o-270x152.jpg","width":270},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/03\/30093067006_0098195ee2_o-475x267.jpg","width":475}})
![nye borgerliges ungdom]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/04\/peterserierchristensen_pernillevermund-170x95.jpg","width":170},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/04\/peterserierchristensen_pernillevermund-270x152.jpg","width":270},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/04\/peterserierchristensen_pernillevermund-475x267.jpg","width":475}})