Vestlige indvandrere bidrager mest til statskassen
![vestlig indvandring bidrager økonomisk 6 milliarder kroner]({"large":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/04\/053_rosenfeldt_gods_efterafgroede_saaning_2-1024x683.jpg","width":1024},"full":{"0":"2017\/04\/053_rosenfeldt_gods_efterafgroede_saaning_2.jpg","1":5760,"2":3840,"3":false,"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/04\/053_rosenfeldt_gods_efterafgroede_saaning_2.jpg"}})
Vestlige indvandrere bidrager økonomisk til dansk økonomi, og østeuropæere alene bidrager med 0,5 milliarder årligt - andenflest er beskæftiget i landbrugssektoren. (Foto: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen) Foto: Jens Panduro
Foruden vestlige indvandrere ville Danmark være 6 milliarder kroner fattigere, alt andet lige – heraf 0,5 milliarder fra østeuropæere.
En ny analyse fra Finansministeriet viser positivt tal, når blikkes vendes mod vestlige indvandrere. De er den befolkningsgruppe, der økonomisk set bidraget allermest til den danske statskasse. Hele 6 milliarder samlet, som er fordelt ud på 30.000 kroner i gennemsnit for hver enkelt. Disse tal er højere end etniske danskere, der gennemsnitligt blot bidrager med under halvdelen: 11.000 kroner årligt. Det viser en ny 2014-analyse fra Finansministeriet, som Finansminister Kristian Jensen fra Venstre præsenterede mandag formiddag.
Hos de unge i Radikale Venstre ses der positivt på den udefrakommende påvirkning.
“Danmark vinder på indvandring,” konkluderer formanden for Radikal Ungdom, Victor Boysen, i et skriftligt svar til Ungeavisen og uddyber:
“Fordi mange indvandrere arbejder og holder hånden under de job, som danskerne ikke gider tage. Det gælder selvfølgelig især folk fra vestlige lande, men også østeuropæere skaber overskud.”
Ungdomsformanden hos det EU-glade parti finder også den kulturelle påvirkning positiv.
“Også kulturelt, fordi vi får ny inspiration udefra. Jeg elsker fx kebab, som vi næppe havde haft så meget af, hvis vi havde smækket grænsen i og lukket os selv inde,” forklarer han.
Hos Dansk Folkeparti Ungdom vækker den kulturelle påvirkning bekymring trods det økonomiske bidrag.
“Ja, det kan være en gevinst rent økonomisk. Men kulturelt en udfordring.”
Sådan forklarer Chris Bjerknæs, der er formand for Dansk Folkeparti Ungdom, i et skriftligt svar til Ungeavisen.
Ifølge Finans.dk arbejdede der i 2015 106.000 østeuropæere i Danmark.
Pres på den danske løn
Mange østarbejdere i Danmark kan placere et pres på mindstelønnen i Danmark. Sådan mener arbejdsmarkedsforsker Jens Arnholtz, der udtrykker sin bekymring for social dumping.
“Når antallet af østarbejdere udvides, kan det lægge et pres på lønnen. Især vil mange ufaglærte føle sig presset på lønnen, fordi østarbejderne typisk tager ufaglært arbejde og også er villige til at tage arbejde til en lavere løn end danskerne,” siger han til Avisen.dk.
Ifølge en undersøgelse fra Berlingske var næsten 20.000 af østeuropæerne beskæftiget i landbrug, fiskeri eller skov. Det skriver Landbrugsavisen.
Hos 3F er man opmærksom på udviklingen, og man ser bekymrende på den reducerede løn, som østeuropæere sommetider arbejder til.
“Vi er åbne for udenlandsk arbejdskraft, uanset hvor man kommer fra. Men det skal foregå til dansk løn og på danske standarder,” fortæller forbundssekretær i 3F Henning Overgaard til Landbrugsavisen.
Overordnet set er han dog glad for østeuropæernes tilstedeværelse på det danske arbejdsmarked.
“Vi skal sætte pris på, at de er her,” konkluderer han.
En rapport fra Nationalbanken tilbage i marts 2017 konkluderede, at der var tydelige tegn på arbejdskraftsmangel i Danmark.
“Et stigende antal virksomheder angiver mangel på arbejdskraft som en produktions-begrænsende faktor,” konkluderede Nationalbaken i deres analyse “UDSIGTER FOR DANSK ØKONOMI – MARTS 2017.”
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/12\/compare-fibre-Y8TiLvKnLeg-unsplash-170x95.jpg","width":170},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/12\/compare-fibre-Y8TiLvKnLeg-unsplash-270x152.jpg","width":270},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/12\/compare-fibre-Y8TiLvKnLeg-unsplash-475x267.jpg","width":475}})
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/pexels-maitree-rimthong-1602726-170x95.jpg","width":170},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/pexels-maitree-rimthong-1602726-270x152.jpg","width":270},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/pexels-maitree-rimthong-1602726-475x267.jpg","width":475}})
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/pexels-pixabay-261909-170x95.jpg","width":170},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/pexels-pixabay-261909-270x152.jpg","width":270},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/pexels-pixabay-261909-475x267.jpg","width":475}})
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/03\/ungeavisen.dk-www.atea_.dk_-170x95.jpg","width":170},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/03\/ungeavisen.dk-www.atea_.dk_-270x152.jpg","width":270},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/03\/ungeavisen.dk-www.atea_.dk_-475x267.jpg","width":475}})