Regeringen ruller kritiseret uddannelsesloft tilbage
![]({"full":{"0":"2017\/01\/30324520813_9e432fcbd6_z.jpg","1":640,"2":427,"3":false,"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/30324520813_9e432fcbd6_z.jpg"}})
Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet står klar med et nyt udspil til uddannelsesloftet. (Foto: Venstre)
Da regeringen meldte ud, at der ville komme et uddannelsesloft, blev forslaget mødt med stor kritik. Ideen om uddannelsesloftet opsatte næsten 60.000 borgere, som derfor valgte at skrive under i protest mod uddannelsesloftet. Nu meldes der om en ny aftale, som er indgået af regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.
Trods at uddannelseloftet i sin oprindelige form nu definitivt er skudt til jorden, nægter Udannelses- og Forskningsminister, Søren Pind fra Venstre, alligevel at kalde det for en fejl. “Du får mig ikke til at sige, at det var en fejl. Men jeg kan konstatere, at der var et ønske fra partierne om at lave en mere fleksibel model. Og der er jo ikke noget galt i, at man lytter i et levende demokrati,” siger Søren Pind ifølge Berlingske. Ydermere tilføjer han, ifølge Berlingske, at han er tilfreds med aftalen og mener, at den stemmer godt overens med de ambitioner, som regeringen har for uddannelsespolitik. “Jeg vil helt givet tro, at der stadig er nogen, som er kritiske over for det her. Så det er ikke sådan, at vi har lagt os fladt ned. Det udtryk vil du ikke se mig bruge. Og det er heller ikke min intention. Men jeg synes, det her flugter meget fint med regeringens uddannelsespolitiske ambitioner,” tilføjer han til Berlingske.
Uddannelsesloftet kom på sin tide i tale, eftersom der skulle penge til at betale for den nye dagpengeaftale, som Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet i samarbejde med regeringen indgik tilbage i oktober 2015.
“Socialdemokratiet er glade for at have fundet en justering, som giver mulighed for, at man kan tage en ny uddannelse efter seks år, hvis man har brug for at skifte karrierespor i livet. Det kan der være behov for på et omskifteligt arbejdsmarked,” siger Socialdemokratiets ordfører for videregående uddannelser, Mette Reissmann, i en pressemeddelelse fra Undervisning- og Forskningsministeriet.
Birgitte Klintskov Merkel, uddannelsesordfører for det Konservative, siger ligeledes i pressemeddelelsen: “Vi har lyttet til kritikken af aftalen og er glade for, at den nu justeres. Fremover bliver der fleksible forhold for mennesker, der vil uddanne sig mere. Samtidig minder vi folk om, at de skal tage deres uddannelsesvalg seriøst, for de kan ikke bare tage en ny uddannelse lige efter den første.”
Om aftalen:
- Aftalen begrænser fortsat dobbeltuddannelse de første seks år efter afslutningen af den første videregående uddannelse.
- Med aftalen leverer aftalepartierne 308 millioner kroner årligt til et bedre dagpengesystem.
- Der kan gives dispensation af helbredsmæssige årsager og ved forældet uddannelse inden seks år.
- Positivlisten består som hidtil. De p.t. 24 uddannelser, hvor der ikke er nogen nævneværdig arbejdsløshed, kan man søge ind på inden for de første seks år. Listen revideres hvert andet år.
- Med aftalen bortfalder kvalitetspuljen. I stedet har forligskredsen prioriteret at bruge midlerne til at give mulighed for dobbeltuddannelse efter seks år.
- Der er et merprovenu i 2017 og 2018 på i alt 129 millioner kroner, som aftalepartierne er enige om at bruge til at styrke sprog, til udvikling af nye relevante udbud, hvor der er blindgyder, og til initiativer vedrørende bedre udnyttelse af offentlig forskning via iværksættere.
- Begrænsningen af dobbeltuddannelse efter seks år gælder kun videregående uddannelser på samme eller lavere niveau og på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Der er fortsat mulighed for at uddanne sig til et højere niveau end ens første uddannelse eller uddanne sig i efter- og videreuddannelsessystemet, hvor der er en lang række uddannelsesmuligheder.
- Erhvervsuddannelserne er ikke begrænset af aftalen om dobbeltuddannelse.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/12\/compare-fibre-Y8TiLvKnLeg-unsplash-170x95.jpg","width":170},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/12\/compare-fibre-Y8TiLvKnLeg-unsplash-270x152.jpg","width":270},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/12\/compare-fibre-Y8TiLvKnLeg-unsplash-475x267.jpg","width":475}})
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/pexels-maitree-rimthong-1602726-170x95.jpg","width":170},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/pexels-maitree-rimthong-1602726-270x152.jpg","width":270},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/pexels-maitree-rimthong-1602726-475x267.jpg","width":475}})
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/pexels-pixabay-261909-170x95.jpg","width":170},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/pexels-pixabay-261909-270x152.jpg","width":270},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/pexels-pixabay-261909-475x267.jpg","width":475}})
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/04\/park-street-0_McYfdyEDA-unsplash-170x95.jpg","width":170},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/04\/park-street-0_McYfdyEDA-unsplash-270x152.jpg","width":270},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/04\/park-street-0_McYfdyEDA-unsplash-475x267.jpg","width":475}})