Den gode problemformulering
![]({"full":{"0":"2018\/07\/pexels-photo-316466.jpeg","1":525,"2":350,"3":false,"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/07\/pexels-photo-316466.jpeg"}})
En problemformulering kan antage mange forskellige former og størrelser, men det gennemgribende er, at du skal forsøge at belyse et spørgsmål, som du har til det fag, du skal skrive den i. Problemformuleringen er for mange en frustrerende proces med mange blindgyder og kasserede idéer og det vil det til en hvis grad altid være, men det kan sagtens blive nemmere. Du kan nemlig altid lette din arbejdsbyrde og gøre det nemmere for dig selv at arbejde med det.
Første skridt
Du skal først finde ud af, hvad din lærer efterspørger, når han eller hun vil have en problemformulering. Sørg derfor altid for at få udleveret et par problemformuleringer fra opgaver, som har fået gode karakterer. Det sikrer nemlig, at du får set den type problemformulering, som din lærer efterspørger. Der vil dog altid være et par ting, som går igen i hver problemformulering og det er spørgsmålene. Du skal som oftest have ét hovedspørgsmål og så et varierende antal underspørgsmål, som du skal besvare gennem din opgave. Det er disse spørgsmål, med hovedvægt på dit hovedspørgsmål, der skal besvares i konklusionen, så du får bundet dem sammen.
Når du skal finde dine spørgsmål
Det allervigtigste, når du skal finde et spørgsmål, er, at du er interesseret i det. Det nytter ikke noget at gå på kompromis med sit hovedspørgsmål, når man skal skrive en større opgave, fordi det så bliver en halvhjertet opgave – og det kan ses! Du skal sørge for at få en god brainstorm i gang, så du kan udvælge den idé, der appellerer mest til din nysgerrighed. Dernæst skal du begynde at opbygge din problemformulering og stille et par underspørgsmål, der hænger tæt sammen med hovedspørgsmålet, men belyser forskellige aspekter af det. Det er også vigtigt, at du har din formalia i orden, da det giver den bedste grobund for en fantastisk opgave. Du bør derfor opsøge flere eksempler på en god problemformulering, som du kan beundre og efterligne strukturen af. Det er derfor også vigtigt, at du tjekker internettet for disse.
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/01\/pexels-photo-841130-170x95.jpg","width":170},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/01\/pexels-photo-841130-270x152.jpg","width":270},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/01\/pexels-photo-841130-475x267.jpg","width":475}})
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/01\/pexels-photo-541522-170x95.jpeg","width":170},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/01\/pexels-photo-541522-270x152.jpeg","width":270},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/01\/pexels-photo-541522-475x267.jpeg","width":475}})
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/01\/pexels-photo-567444-170x95.jpeg","width":170},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/01\/pexels-photo-567444-270x152.jpeg","width":270},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/01\/pexels-photo-567444-475x267.jpeg","width":475}})