Danskerne koster den danske statskasse 17 mia. kroner
![kristian jensen finansministeriet finansminister]({"large":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/04\/Kristian_Jensen_0227-1024x683.jpg","width":1024},"full":{"0":"2017\/04\/Kristian_Jensen_0227.jpg","1":7360,"2":4912,"3":false,"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/04\/Kristian_Jensen_0227.jpg"}})
Fotograf Nadia Fryd
Ifølge den nyeste rapport fra Finansministeriet, bidrog danskerne i 2014 med 56 mia. kroner til den danske statskasse. Men medtager man de daværende omstændigheder, ser billedet helt anderledes ud.
Danskerne er skyld i et milliardstort underskud. Det er i hvert fald hvad man kan udvinde, hvis man korrigerer Finansministeriets for nyligt offentliggjorte rapport. Heri angår det at indvandrere og disses efterkommere i 2014 kostede den danske stat 28 mia. kroner. Men ser man alene på ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere, udgør denne gruppe et minus på statskassen svarende til 33 mia. kroner. Derimod angives det, at danskerne bidrog med et overskud på 56 mia. kroner. En del af forklaringen skyldes, at størstedelen af indvandrerne og efterkommere, faktisk hele 80%, er under 25 år, og er derfor stadig børn og unge, der ikke betaler skat. Men går man rapporten efter i sømmene og forholder sig kritisk, bliver det tydeligt, at omstændighederne ser anderledes ud end først anset.
2014, hvorfra rapportens beregninger tager sit udgangspunkt, var nemlig et særegent år. Danskernes bidrag med 56 mia. kroner skyldes især den tidligere S-R-SF regerings beslutning om at fremrykke beskatningen af danskernes kapitalpension. Dette tiltag resulterede i en indtægt på 75 mia. kroner i form af udbetalingsskat. Men fraregner man denne enorme indtægt, viser det sig at danskerne i 2014 faktisk kostede Danmarks sparegris 17 mia. kroner. Dette er dog også noteret i rapporten, men beregningerne udstiller billedet mere misvisende end det behøver at være, fortæller professor i økonomi, Bo Sandemann Rasmussen til DR: ”Det forvrænger billedet, for det er en engangsindtægt, som vi ikke kommer til at se igen i de kommende år. 2014 er et misvisende år at vælge, på grund af den her særlige indtægt. Det ville altså være mest korrekt at se bort fra den,” siger han. ”Analysen vil være påvirket af, hvilket år man vælger at tage udgangspunkt i. Det ville betyde, at hvis man kiggede på for eksempel 2012 eller 2016, så ville billedet blive helt anderledes end i 2014, for der var ikke nogle tilsvarende indtægter.”
Finansministeriet: Vi sammenligner ikke
Spørger man Finansministeriet hvorfor de ikke direkte nævner at danskerne faktisk giver et finansielt underskud på 17 mia. kroner i 2014, og ikke det bidrag på 56 mia. kroner som fremgår at rapporten og diverse medier, svarer ministeriet: “Til pressemødet blev der præsenteret tal for forskellige grupper af indvandrere og efterkommere, og der blev ikke lavet sammenligninger med personer af dansk oprindelse. Det er baggrunden for, at Finansministeren ikke eksplicit nævnte, at personer med dansk oprindelse ville give et negativt nettobidrag, hvis der renses for de særlige midlertidige forhold i 2014,” skriver ministeriet til DR.
Men hvorfor vælger man så ikke et andet år end 2014, når man ved at 2014 var et år som hverken ligner de forgangende eller efterfølgende år?
“Med analysen har Finansministeriet ønsket at give et aktuelt statusbillede af indvandrere og efterkommeres nettobidrag til de offentlige finanser. Analysen er bl.a. baseret på detaljerede registerdata fra det seneste tilgængelige registerår, som ved udarbejdelse af analysen var 2014. Det har derfor ikke været muligt at anvende mere aktuelle tal,” siger ministeriet til DR.
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/251020221666701335-170x95.png","width":170,"filesize":27900},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/251020221666701335-270x152.png","width":270,"filesize":60446},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/251020221666701335-475x267.png","width":475,"filesize":153272}})
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/12\/compare-fibre-Y8TiLvKnLeg-unsplash-170x95.jpg","width":170},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/12\/compare-fibre-Y8TiLvKnLeg-unsplash-270x152.jpg","width":270},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/12\/compare-fibre-Y8TiLvKnLeg-unsplash-475x267.jpg","width":475}})
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/pexels-maitree-rimthong-1602726-170x95.jpg","width":170},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/pexels-maitree-rimthong-1602726-270x152.jpg","width":270},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/pexels-maitree-rimthong-1602726-475x267.jpg","width":475}})
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/pexels-pixabay-261909-170x95.jpg","width":170},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/pexels-pixabay-261909-270x152.jpg","width":270},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/pexels-pixabay-261909-475x267.jpg","width":475}})