Blog: Vi egner os alle til noget
![Ida Egede formand Borgelige Studerende]({"large":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/Sk\u00e6rmbillede-2017-01-28-kl.-10.46.33-1024x775.png","width":1024},"full":{"0":"2017\/01\/Sk\u00e6rmbillede-2017-01-28-kl.-10.46.33-e1485596883785.png","1":662,"2":501,"3":false,"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/Sk\u00e6rmbillede-2017-01-28-kl.-10.46.33-e1485596883785.png"}})
Ida Egede, formand for Borgerlige Studerende. (Foto: Privatfoto)
I denne uge kunne vi læse om Mette Frederiksens og Socialdemokratiets forslag om, at ingen unge skal erklæres “uegnede” til en ungdomsuddannelse. Et forslag som lyder langt mere fjollet, end det egentlig er. Sådan da.
God idé, dårlig ordlyd
Socialdemokratiets forslag er et godt initiativ til at bryde med uddannelsessnobberiet. Det er godt, at vi fortæller unge, hvad de er parate til, frem for om de er parate til gymnasiet eller ej. Det giver mening, at vi vurderer Mads egnet til en ungdomsuddannelse på EUD eller EUX fremfor uegnet til en ungdomsuddannelse på STX, HHX eller HTX. Ikke fordi vi skal være curlingsamfund over for vores poder; det gør ikke noget at få at vide, at man ikke egner sig. Vi kan ikke alle egne os til alt hele tiden og altid. Men det giver mening, fordi vi skal have vækket de unges interesse for alle de mange andre uddannelsestilbud. Det giver mening, fordi ros på ét område er mere motiverende end ris på et andet område. Og det giver mening, fordi vi ikke alle egner os til en studenterhue, men vi alle egner os til noget.
Dog må jeg ødelægge den gode lørdagsstemning: Nogle unge er uegnede til videre uddannelse, når de er 15. Vi er alle sammen forskellige (gudskelov), og dette skal vores uddannelsessystem også tage højde for.
Som det ser ud i øjeblikket, skal alle starte i skole, året de fylder 6, og alle færdiggør 9. klasse, året de fylder 16. Dette resulterer desværre i, at elevsammensætningen kan spænde bredt i forhold til modenhed, intelligens og selvstændighed. Det betyder, at vi har elever på 15-16 år, hvoraf nogen måske har været parat til en ungdomsuddannelse siden 8. klasse, og nogen, som stadig ikke vil være klar til en ungdomsuddanelse, hvis de tager en 10. klasse.
Derfor er Mette Frederiksen og Socialdemokratiet også nødt til at tage højde for, at parathed starter allerede, når børnene skal starte i børnehaveklasse. Der bør i stedet åbnes op for fleksibilitet i forhold til skolestart – og skoleafslutning. Således vil klassedynamikken ikke være lige så tynget af, at nogle børn er mere eller mindre fremmelige end de andre.
Hastværk er lastværk
Politikere, institutioner, forældre, studerende, foreninger m.f. brokker sig jævnligt over, at vi skynder på vores studerende. De skal blive bedre og klogere på kortere tid, og det er da også for galt. Men hvorfor er der ingen, som brokker sig over, at vi udsætter vores grundskoleelever for præcis det samme? De skal starte på et bestemt tidpunkt, og de skal være færdige på et bestemt tidspunkt. Vi tager bare ikke højde for, at nogle børn er klar til skole som 5-årige, og nogle først er klar som 8-årige.
Hastværket starter allerede i børnehaveklassen, hvor vi tvinger børnene til at løbe igennem hele udannelsessystemet. Vi fortæller børnene, når de er omkring 14-15 år, hvorvidt de er klar til en (gymnasiel) ungdomsuddannelse eller ej, og hvis ikke de skynder sig videre fra 9. klasse, så fremstår de unge som dumme eller umotiverede. Vi belønner dem, hvis de går hurtigt i gang efter deres studentereksamen, og så straffer vi dem igen, hvis de ikke klarer deres videregående uddannelser på nomeret tid.
Jeg ser intet problem i at holde eleverne eller de studerende til ilden, imens de er i gang med deres uddannelse. Jeg ser et problem i at haste dem igennem uddannelsessystemet uden at tage højde for deres kompetencer eller modenhed.
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/08\/9-170x95.jpg","width":170},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/08\/9-270x152.jpg","width":270},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/08\/9-475x267.jpg","width":475}})
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/08\/annie-spratt-fMxLQeH5IfA-unsplash-170x95.jpg","width":170},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/08\/annie-spratt-fMxLQeH5IfA-unsplash-270x152.jpg","width":270},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/08\/annie-spratt-fMxLQeH5IfA-unsplash-475x267.jpg","width":475}})
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/03\/ungeavisen.dk-www.atea_.dk_-170x95.jpg","width":170},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/03\/ungeavisen.dk-www.atea_.dk_-270x152.jpg","width":270},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/03\/ungeavisen.dk-www.atea_.dk_-475x267.jpg","width":475}})
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/bed-1834327__340-170x95.jpg","width":170},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/bed-1834327__340-270x152.jpg","width":270},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/bed-1834327__340-475x267.jpg","width":475}})