Blog: Monarki eller følelsesrepublik?
![nye borgerliges ungdom ole krarup]({"large":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/Sk\u00e6rmbillede-2017-01-29-kl.-13.13.33-1024x569.png","width":1024},"full":{"0":"2017\/01\/Sk\u00e6rmbillede-2017-01-29-kl.-13.13.33.png","1":1386,"2":770,"3":false,"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/Sk\u00e6rmbillede-2017-01-29-kl.-13.13.33.png"}})
Ole Krarup, Nye Borgeliges Ungdom. (Foto: Privatfoto og Nye Borgeliges Ungdom)
Claes Theilgaard har skrevet et kritisk blogindlæg, ”Afskaf kongehuset”, rettet mod mit tidligere indlæg, ”Gud bevare kongehuset”, om hvorfor Danmark bør bevare monarkiet til tid og evighed. I sit indlæg anklager han mig for at ”fremstille helt latterlige stråmandsudgaver af republikanske argumenter” samt at undgå rationel argumentation til fordel for følelser. Dette er paradoksalt af flere årsager.
For det første præciseres det aldrig hvilket republikansk synspunkt, jeg måtte have gjort til stråmand, og hvorledes. Min sammenligning af det danske kongehus med en unik dyreart kaldes ligeledes ”skinger”, men modbevises aldrig. Pointen om at kampen mod monarkiet skulle skade vores kulturarv, ligesom molboerne skadede deres kornmark ved at jagte storken, diskuteres heller ikke. For det andet præsenterede jeg argumenter, som bundede i det ganske fornuftige ønske om bevarelse af vores kulturarv. Jeg medgav endda på generøs vis, at republikanerne kan have ret i, at kongehuset ikke er en overskudsforretning. Så vidt jeg kan se gentager Theilgaards indlæg højst pointer, som jeg allerede har præsenteret og argumenteret imod. At Theigaard kommer med ubegrundede, følelsesladede anklager og slutteligt efterspørger en rationel debat, virker derfor en smule besynderligt. Med denne indvending af vejen vil jeg gerne vende tilbage til det vigtige: argumenterne for og imod kongehuset.
Theilgaard mener, at et demokratis statsoverhoved skal være demokratisk valgt. Det indvendes, at selvom hun er politisk neutral, kan hun ikke repræsentere alle danskere, da folk som Theilgaard ikke ønsker en monark. Denne holdning overser, at repræsentationen ikke bliver mere ensartet, hvis posten kommer på valg. Ville medlemmer af Socialdemokratiet føle sig repræsenteret, hvis præsidenten var venstremand eller omvendt? Hendes Majestæts rolle er muligvis symbolsk, men den er symbolet på, at danskerne på trods af politiske skel har noget særligt til fælles. Vi rejser os for dronningen ligesom amerikanerne rejser sig for det flag og den nationalsang, som repræsenterer deres republik. Skulle amerikanerne lade en tradition, som overhovedet ikke udgør et praktisk problem for deres demokrati, gå til grunde p.g.a. en perfektionistisk indvending om, at de ikke løbende stemmer om flaget udseende eller sangens ord?
Dette bringer os videre til det næste centrale spørgsmål: Er det overhovedet vigtigt, at vi i én eller anden form bevarer institutioner og ritualer, som måske (indrømmet) er forældede? Theigaard anfører, at historien om kongehuset jo ikke forsvinder, hvis det afskaffes. Jeg svarede allerede på dette argument i mit første indlæg ved at sammenligne det med bevarelsen af enestående, oldgamle træer i Californien – vores viden om dem forsvinder ikke, hvis de laves til savsmuld, men kan nogen benægte, at dette ville være ærgerligt? Jeg har på fornemmelsen, at Theilgaard ét eller andet sted anerkender logikken i at holde traditioner i live, selv hvis man personligt synes de er fjollede. Hvorfor skulle han ellers drage hjem til den samme familie hver juleaften, spise den samme julemad, synge de samme sange under den samme rituelle dans om juletræet? Julen varer som bekendt længe og koster mange penge, men den historiske viden om juleaften står jo nedfældet i mindst én bog et sted, så hvad mister man egentlig ved aldrig at opleve den i virkeligheden?
Afslutningsvis er anklagen om korruption i kongehuset stærkt overdrevet. Det nævnes, at kongefamilien jævnligt modtager gaver fra ledende erhvervsfolk, som ofte belønnes med titler. Når der ikke er håndgribelig politisk magt involveret, er det tvivlsomt, om anklagen er berettiget.
Jeg har gjort mit bedste for at forholde mig sagligt til indholdet i Theilgaards argumenter. Jeg og Nye Borgerliges Ungdom støtter monarkiet, fordi vi mener, at kulturbevarelse er vigtigere end perfektionistisk principrytteri.
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/08\/9-170x95.jpg","width":170},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/08\/9-270x152.jpg","width":270},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/08\/9-475x267.jpg","width":475}})
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/04\/ClaesTheilgaard-170x95.png","width":170},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/04\/ClaesTheilgaard-270x152.png","width":270},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/04\/ClaesTheilgaard-364x267.png","width":364}})
![Sebastian Joubert Skotte Kaimson]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/05\/18721542_1526587950731695_337370024_o-170x95.jpg","width":170},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/05\/18721542_1526587950731695_337370024_o-270x152.jpg","width":270},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/05\/18721542_1526587950731695_337370024_o-475x267.jpg","width":475}})
![nye borgerliges ungdom ole krarup]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/Sk\u00e6rmbillede-2017-01-29-kl.-13.13.33-170x95.png","width":170},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/Sk\u00e6rmbillede-2017-01-29-kl.-13.13.33-270x152.png","width":270},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/Sk\u00e6rmbillede-2017-01-29-kl.-13.13.33-475x267.png","width":475}})