Blog: Gud bevare kongehuset
![nye borgerliges ungdom ole krarup]({"large":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/Sk\u00e6rmbillede-2017-01-29-kl.-13.13.33-1024x569.png","width":1024},"full":{"0":"2017\/01\/Sk\u00e6rmbillede-2017-01-29-kl.-13.13.33.png","1":1386,"2":770,"3":false,"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/Sk\u00e6rmbillede-2017-01-29-kl.-13.13.33.png"}})
Ole Krarup, Nye Borgeliges Ungdom. (Foto: Privatfoto og Nye Borgeliges Ungdom)
Med jævne mellemrum bringes spørgsmålet om kongehusets fortsatte eksistens op i den offentlige debat. Tilhængere af monarkiet påpeger, at det er et samlingspunkt for Danmark, og giver økonomisk overskud grundet turisme og reklamefremstød i udlandet for danske varer. Fortalere for afskaffelsen betvivler at kongehusets lommepenge er investeringen værd, og fremhæver det absurde i, at et demokratisk land ledes af et statsoverhoved, der ikke er folkevalgt. I dette indlæg vil jeg fokusere på de værdimæssige synspunkter frem for de økonomiske, da de forklarer, hvorfor jeg ville støtte monarkiet, selv hvis det var en udgift. Forhåbentlig kan jeg vise, at Nye Borgerliges Ungdom har ret i deres holdning, at kongehuset er essentielt for Danmark.
Lad os starte med republikanernes indvending om, at Danmarks statsoverhoved nødvendigvis må være folkevalgt. Dette demokratiske korstog minder mest om molboernes kamp mod storken i deres kornmark. At bekæmpe en nok så udemokratisk institution, der alligevel ikke har nogen politisk magt eller ambitioner om at opnå det, er omtrent ligeså fjollet som at forbyde en vegetar at spise kød – det bliver nok ikke relevant alligevel. Hendes Majestæt forener landet, fordi hun modsat en valgt præsident, er politisk neutral. I udlandet og herhjemme repræsenterer hun derfor alle danskere (selv republikanerne) og ikke kun et muligvis snævert flertal.
Ligesom i molbohistorien vil en betydelig mængde korn blive trampet ned i afskaffelsesprocessen. Monarkiet har nemlig en uvurderlig kulturhistorisk værdi, som det ville være en katastrofe at give afkald på. Er man miljøvenligt orienteret, kan man med fordel betragte sagen på samme måde som naturbevarelse. I 1800-tallet, da amerikanske bosættere myldrede til Californien, opdagede de skove, som bugnede af 100 meter høje og 2000 år gamle kæmpefyrretræer. Ud fra forskellige økonomiske og kæphestideologiske motiver valgte bosætterne at fælde en god portion af oldkæmperne og lave dem om til gulvplanker. I dag skal man være ualmindeligt kynisk for at overse det forfærdelige ved ødelæggelsen af en tusindårig organisme for så smålige hensyn. Kongehuset har ligesom andre unikke skabninger en egenværdi, som nok så mange kløgtige argumenter ikke kan rationere væk. Hvis pandaen uddør, kan man læse om den i bøger til øjnene falder ud og alligevel forstå mindre end en analfabet, der så den i levende live i dens naturlige habitat. Lad os bevare, hvad vi har arvet, til kommende generationer.
Demokratiet er muligvis opbygget *af* principper, regler og stemmesedler, men det bygger *på* borgernes viden og deres vilje til at indgå aftaler med deres modparter. For at forstå nutidens verden, hvordan vi er endt her, og hvordan vi skal navigere i den, hjælper det, at kende vores lands historie, og den udvikling vi er gennemgået. Kongehuset udgør en enestående livline til fortidens politiske, økonomiske og kulturelle liv. Monarkiet i dag minder os om de altafgørende forhandlinger og kompromiser, som fortidens danskere indgik med hinanden og kongehuset. Eksempler er Jyske Lov (forløberen til Grundloven), ophævelsen af stavnsbåndet og indførelsen af folkestyre i landet.
Af alle disse grunde er Nye Borgerliges Ungdoms ønske kort og godt: ”Gud bevare kongehuset!”
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/09\/II9050.2.ungeavisen.dk_16633147876522-170x95.jpg","width":170,"filesize":5210},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/09\/II9050.2.ungeavisen.dk_16633147876522-270x152.jpg","width":270,"filesize":11107},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/09\/II9050.2.ungeavisen.dk_16633147876522-475x267.jpg","width":475,"filesize":28168}})
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/09\/II9050.8.ungeavisen.dk_1663314810139-170x95.jpg","width":170,"filesize":4698},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/09\/II9050.8.ungeavisen.dk_1663314810139-270x152.jpg","width":270,"filesize":9641},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/09\/II9050.8.ungeavisen.dk_1663314810139-475x267.jpg","width":475,"filesize":24180}})
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/08\/mae-mu-m9pzwmxm2rk-unsplash-170x95.jpg","width":170,"filesize":4566},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/08\/mae-mu-m9pzwmxm2rk-unsplash-270x152.jpg","width":270,"filesize":9545},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/08\/mae-mu-m9pzwmxm2rk-unsplash-475x267.jpg","width":475,"filesize":26630}})
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/08\/priscilla-du-preez-g86airJZ4Gs-unsplash-1-170x95.jpg","width":170,"filesize":5208},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/08\/priscilla-du-preez-g86airJZ4Gs-unsplash-1-270x152.jpg","width":270,"filesize":9811},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/08\/priscilla-du-preez-g86airJZ4Gs-unsplash-1-475x267.jpg","width":475,"filesize":22477}})