Blog: Empati med offeret
- 5. marts 2017
- Ole Krarup
- Posted in BlogPolitik & økonomi
Hvad siger du til følgende tilbud? Bank din kæreste med et jernrør, smid hende ud af vinduet fra tredje sal og bliv belønnet med en samfundsbetalt kokkeuddannelse. Lyder det absurd og uretfærdigt i dine ører, vil du næppe blive begejstrede over, at dette scenarie faktisk udspillede sig tilbage i 2011. Offeret Marlene Duus gik fra et velfungerende liv med job i modebranchen til at være 50% invalid og bagerst i køen til kommunal hjælp. Gerningsmanden afsonede ikke engang sin i forvejen korte fængselsdom på 6 år, men deltog i et fjernsynsprogram med stjernekokken Claus Meyer med det formål at rehabilitere forbrydere. Den offentlige udgift til dette projekt var 11.2 mio kroner.
Selvom denne sag har nogle år på bagen, understreger den to vigtige ting. For det første hvorfor idealet om rehabilitering af hårde kriminelle i praksis er absurd. For det andet hvorfor lange straffe for grov kriminalitet er en tvingende nødvendighed. Et kendetegn ved mennesker med et borgerligt livssyn er det synspunkt, at penge kun kan bruges én gang, og at de derfor skal bruges med omhu. Når rehabilitering gøres til førsteprioritet, kan de samme penge ikke bruges til at støtte offeret – 11.2 mio kroner kunne have gjort Malene Duus liv en del mere tåleligt.
Selv hvis der fandtes virklingsfulde metoder til rehabilitering (hvilket er tvivlsomt, da ingen af de utallige projekter er blevet bredt implementeret) er der endnu et problem. Fra psykologiens verden er det almenkendt, at indbrudstyve, bandemedlemmer og kortluntede slagsbrødre ikke er styret indefra af empatiske hensyn til andre mennesker, men i højere grad udefra af hvad de kan slippe afsted med. Derfor kan det tænkes, at rehabilitering og milde straffe frister svage sjæle til at tage chancen med kriminalitet, hvor frygten for en lang fængselsdom ville have afskrækket dem.
Selv hvis lange straffe ikke reelt har en afskrækkende effekt, har de i hvert tilfælde en adskillende effekt. De sikrer, at utilregnelige kriminelle ikke gør yderligere skade på lovlydige borgere. En kort dom betyder, at ofre som Malene Duus risikerer at møde deres gerningsmand på gaden, få år efter deres liv er blevet ødelagt. Det er uempatisk at udsætte ofre for den risiko.
Nye Borgerliges Ungdom mener, at når der begås en grov forbrydelse, skal der falde en hård straf. Offeret skal rehabiliteres – ikke gerningsmanden.
About author
Ole er medlem af Nye Borgeliges Ungdom.