Blog: DET LIBERALE UDDANNELSESSYSTEM – Part I
![]({"large":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/03\/IMG_0320-972x1024.jpg","width":972},"full":{"0":"2017\/03\/IMG_0320.jpg","1":1144,"2":1205,"3":false,"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/03\/IMG_0320.jpg"}})
Som liberale kan det være nemt at blive skudt i skoene at de eneste vigtige mærkesager er muligheden for at ryge hvad man vil, spise og drikke hvad man vil og samtidig betale den lavest mulige skat.
Uddannelse, kan derfor på mange måder være svært at se som den store liberale mærkesag, men hvis vi ønsker, at alle skal have lige muligheder for at forme deres liv og deres lykke så er et velfungerende uddannelsessystem alt afgørende.
Den uddannelsespolitiske dagsorden er derfor møghamrende vigtig, da det bedste uddannelsessystem nu engang er det, hvor der gives frie tøjler til institutionerne såvel som ansvar til de studerende.
Folkeskolen skal kunne rumme og udfordre alle børn og unge. Det er derfor essentielt at børn også mødes på det niveau de er på. Niveaudeling bør derfor være et værktøj, der står institutionerne frit for at bruge som de lyster, lige så vel som andre læringsredskaber, der kan gøre skoledagen bedre for eleverne – at lovgive om hvor meget, hvor lidt og hvornår, giver igen mening – her skal vi holde på at det er hverdagens eksperter, skoleledere og lærere, der ved bedst – ikke politikerne.
Vi skal dog ikke være bange for at udsætte folkeskolen for konkurrence. For tiden byder debatten på en stor kritik af privatskolerne, der ifølge venstrefløjen ikke tager deres del af ansvaret overfor de børn, der har det vanskeligt med indlæring. Ikke nok med, at der ikke er reelt hold i påstanden så vidner det også om en falliterklæring, hvis man retter kritikken mod privatskolerne fremfor folkeskolen. Privatskolerne er et fantastisk tilbud, der udsætter folkeskolen for en sund konkurrence – det burde ikke resultere i en jamren fra venstrefløjens side, men derimod en målsætning fra folkeskolen selv om at leve op til lige så gode standarder som privatskolerne.
For at skolerne i højere grad kan konkurrere, bør vi også gå over mod en udvikling, hvor flere og flere skoler bliver selvejende, så der netop er mulighed for, at det er ledelserne ude på de enkelte institutioner, der bestemmer mest muligt, samtidig med at skolerne får et reelt konkurrenceelement, til gavn for elevernes faglighed såvel som lærernes arbejdsmiljø.
En ting er i midlertidig at alle kommer godt fra start, men at sikre at alle også kommer videre er en lige så vigtig opgave. Netop vejledning, og hvordan den relativ store gruppe af individer, der ”falder ud” af systemet bliver klar til videre uddannelse eller beskæftigelse er blevet diskuteret en hel del de sidste par dage. Efter regeringens ekspertgruppe kunne fermlægge en række forslag til at forbedre tilbuddene til unge, der ikke er kommet videre efter folkeskolen står en ting i hvert fald klart: Det er en jugle at finde rundt i de mange tilbud.
Et er dog de mange tilbud, der er til de unge, men hvad der er lige så centralt er den vejledningsindsats, der er i folkeskolen, der i den grad bør styrkes. Når vejledningen kun målrettes for 20% af en årgang og flere og flere elever oplever en kort og forhastet vejledning, så er det klart at det ender med at gå galt.
Som samfund har vi ikke andet end en interesse i at få folk til at vælge rigtigt i første omgang – det gør at de unge får en succesoplevelse, med deres uddannelse – og som samfund sparer vi ressourcer, når der ikke skal tages flere forskellige uddannelser før man finder sin hylde, men til gengæld får succes første gang.
Udfordringerne med at liberalisere uddannelsessystemet slutter dog ikke ved folkeskolen og en nødvendig øget vejledningsindsats, men fortsætter på ungdomsuddannelserne og universiteterne – følg med i næste uge, hvor vi dykker ned i, hvordan ungdomsuddannelserne bliver bedre og mere liberale!
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/211220221671617799-170x95.jpeg","width":170,"filesize":5026},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/211220221671617799-270x152.jpeg","width":270,"filesize":9977},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/211220221671617799-475x267.jpeg","width":475,"filesize":25231}})
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/211220221671621169-170x95.jpeg","width":170,"filesize":3603},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/211220221671621169-270x152.jpeg","width":270,"filesize":6567},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/211220221671621169-475x267.jpeg","width":475,"filesize":14947}})
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/121220221670836669-170x95.jpeg","width":170,"filesize":4473},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/121220221670836669-270x152.jpeg","width":270,"filesize":9187},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/121220221670836669-475x267.jpeg","width":475,"filesize":24556}})