Blog: Er det nu en dårlig ting at elske sit land?
![Sebastian Joubert S. Kaimson]({"full":{"0":"2017\/04\/F44A2014-1.jpeg","1":320,"2":213,"3":false,"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/04\/F44A2014-1.jpeg"}})
Sebastian Joubert S. Kaimson (Foto: Privatfoto)
Fredag d. 20. januar 2017 blev Donald J. Trump taget i ed som USA’s 45. præsident.
I Trumps indsættelsestale udtalte han, at USA altid skal være i første række, og at alt hvad han fortager sig som præsident først og fremmest skal være til gavn for USA.
Ligeledes ser vi Marine Le Pen i Frankrig, som stiller op til det franske præsidentvalg, hun vil og sætte sit lands i første række og klare indenrigsproblemerne før udenrigs.
Jeg er ikke pro Le pen, eller Trump for den sags skyld, men deres fædrelandskærlighed, kan man ikke tag tvivl af.
Medierne var eller er ikke ligefrem begejstret for Trumps eller Le Pens ord. Det forstår jeg ikke.
Vi ser rundt omkring i verden, at ledere kæmper for at sætte deres land i første række og vil ordne den række problemer der måtte være indenrigs fremfor at kaste sig ud i udenrigsproblematikker som det første.
Det er næsten som om medierne er bange for, de nationale ledere som snakker positivt om sit fædreland.
Tænk engang at der findes ledere som elsker deres land og vil prioritere deres fædreland over alt andet. Det er ledere som værner om deres fædrelands værdier.
Det er næsten som om, at hvis man som leder eller som menneske udtrykker en vis kærlighed for sit land, så bliver man næsten udpeget eller udråbt som højreekstrem, racist og fremmedfjendsk. Det er ikke tilfældet, det kaldes fædrelandskærlighed.
Man kan godt have stærke nationale følelser, alt andet ville næsten være ubærligt og synd.
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/dose-juice-sTPy-oeA3h0-unsplash-170x95.jpg","width":170},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/dose-juice-sTPy-oeA3h0-unsplash-270x152.jpg","width":270},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/dose-juice-sTPy-oeA3h0-unsplash-475x267.jpg","width":475}})
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/ivan-rohovchenko-t6tEzGhQNRs-unsplash-170x95.jpg","width":170},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/ivan-rohovchenko-t6tEzGhQNRs-unsplash-270x152.jpg","width":270},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/ivan-rohovchenko-t6tEzGhQNRs-unsplash-475x267.jpg","width":475}})
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/kelly-sikkema-yl0l73I0sOg-unsplash-170x95.jpg","width":170},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/kelly-sikkema-yl0l73I0sOg-unsplash-270x152.jpg","width":270},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/kelly-sikkema-yl0l73I0sOg-unsplash-475x267.jpg","width":475}})
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/sabrianna-Y_bxfTa_iUA-unsplash-170x95.jpg","width":170},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/sabrianna-Y_bxfTa_iUA-unsplash-270x152.jpg","width":270},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/sabrianna-Y_bxfTa_iUA-unsplash-475x267.jpg","width":475}})