Alternativets drømme om folkeskolen
![alternativet ny folkeskole uffe elbæk]({"full":{"0":"2017\/02\/27711672855_800dbf4b6d_z.jpg","1":640,"2":427,"3":false,"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/02\/27711672855_800dbf4b6d_z.jpg"}})
Alternativet fremlægger udspil om en ny, forbedret folkeskole. (Foto: News Oresund)
Alternativets udspil til en ny folkeskole er nu landet. Partiet mener blandt andet, at de nationale teste skal ud af systemet, og at elever i 0-9. klasse skal undervises i “Klima og bæredygtighed.”
“Grundskolen er en af de vigtigste dannelses- mæssige, demokratiske og sociale institutioner i vores samfund. Dels er skolen med til at skabe muligheder og opbygge mennesker, menneske- lige relationer og meningsfulde fællesskaber. Og dels er skoletiden afgørende for, at børn og unge videreudvikler deres viden, kompetencer samt sociale og kulturelle kapital.”
Sådan lyder første afsnit i Alternativets udspil til en forbedret folkeskole. Partiet har længe været kendt for at tænke nyt, anderledes, fremherske kreativitet og holde fokus på klimaet. Alle disse punkter indgår i udspillet. Partiets delvisioner for folkeskolen er delt op således:
- En fri og selvstændig grundskole
- Ny og bedre evalueringskultur
- Opprioritering af ikke-boglige egenskaber
- Større forkus på bæredygtighed
- Mere kreativitet og skaberkraft
- Styrket undervisning i empati, erkendelse og medborgerskab
- En stærk, lokal skole
- En skole, der giver lige muligheder for alle
Uffe Elbæk, formand for Alternativet, har store ambitioner for denne plan.
“For ambitionen er at skabe en skole for både hoved, hjerte og hånd. Intet mindre,” skriver han på Facebook.
Ungeavisen har opsummeret forslagets vigtiste punkter
1 – Sæt skolerne fri:
- En bredere skolebestyrelse, hvori der skal sidde repræsentanter fra kommunen, elevrådsformanden, lærer- og pædagogrepræsentanter og andre fra lokalsamfundet som fx nogle fra det private erhvervsliv. Målet er at sikre, at der kommer samarbejde mellem alle parter.
- De nationale test skal fjernes helt fra folkeskolen – med det formål at give de enkelte skoler mere frihed og valgfrihed. Om de enkelte skoler selvstændigt ønsker at indføre teste, må de selv bestemme.
- Kommunerne skal også ære med på sidelinjen, hvor skolen kan hente råd og vejledning.
- Sidste punkt indebærer, at kommunen skal gøre en ekstra indsats for at sikre sammensmeltning mellem lokalsamfund, kommunen og skolen.
2 – Fagene:
- Ikke-boglige og boglige kompetencer skal ligestilles. Derfor skal kreatiive og sociale talenter i højere grad stimuleres og erkendes.
- “Klima og bæredygtighed” skal være et fag, som elever fra 0. til 9. klasse har. Fage skal lære om natur, økologi, klimaforandringer og en grundlæggende naturvidenskablig introduktion. Yderemere skal faget indeholde mere klassiske fag som fysik og kemi, madkundskab, biologi og geografi.
- “Erkendelsesfag” skal også på skoleskemaet, hvor elever i 0. til 9. klasse skal modtage undervisning i faget. Faget indeholdet bl.a. kristendom, der helt udgår fra skoleskemaet. Fokus skal være på at sikre, at elever får en bred forståelse: fx om etik, filosofi, moral, religion og mental sundhed. Som middel i undervisningen foreslår Alternativet rollespil.
- “Medborgerskab” skal også på skoleskemaet, som skal lære om Grundloven, menneskerettigheder, demokrati og generelle samfundsfaglige ting som fx politisk idéhistorie.
- “Kunst og kultur” skal elever i 0. til 9. klasse undervises i, og formålet er at stimulere kreativitet og dannelse; dette sker bl.a. gennem musik, håndværk, billedkunst.
3 – Lærerne
- Det skal være muligt at vælge en femårig læreuddannelse, som er universitetsbaseret. Herpå skal de studerende specialisere sig på kultur, kreativitet og bæredygtighed.
- Færre undervisningstimer skal give lærerne bedre tid til forberedelse. Det konkrete skal være op til skolerne at bestemme, men det vigtige er, at lærerne har fleksible arbejdsvilkår.
- Kommunerne skal stille faglige rum til rådighed, så lærerne kan mødes og inspirere hinanden.
- Generel opjustering af kreative og håndværksmæssige fag, så de ses på lige fod med boglige fag.
4 – Evaluering, feedback og vejledning
- De spidse albuer og konkurrencen i karakterræset skal fjernes.
- Det skal være op til de enkelte skoler at bestemme, hvordan de vil evaluere deres elever.
- Feedback skal være personlig; enten mundtlig eller skriftlig. Det må aldrig bare være en karakter.
- Det skal være op til skolen selv at bestemme, hvordan den vil afholde eksamer.
- Flere skal vælge en erhvervsuddannelse. Dette kan gøres med fokus på ikke-boglige fag, som tidligere nævnt.
5 – Trivsel, rammer og netværk
- Mere fokus på sund mad, ren luft samt plads til fordybelse og ro.
- Der skal være fokus på, at børn kan rumme og accepterer hinanden, så alle kan være en del af fællesskabet.
- Undervisningsforløb skal være obligatoriske, hvori eleverne undervises i seksualitet, kropsidealer og mental sundhed.
- Der skal serveres økologisk, sund og grøn frokost til eleverne.
- Mere fokis på iværksætteri, hvor det skal være muligt for elever at hurtigt komme i kontakt med en rådgiver, der kan hjælpe dem på vej til at starte virksomhed.
- Der skal samarbejdes mellem de enkelte skoler, hvor der skal være en netværksstrategi.
6 – Uddannelsespolitikkens veje og vildveje
- Der skal etableres et uddannelsesråd, som indeholer både folk fra civilsamfundet, uddannelsesinstitutioner og fra det private erhvervsliv. Rådet må ikke være politisk præget.
Hele udspillet fra Alternativet kan findes her: https://alternativet.dk/application/files/5114/8770/7024/En_fri_skole_for_hoved_hjerte_og_hand.pdf
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/08\/ungeavisen.dk-www.av-cables.dk-15-08-2022_16604283615608-170x95.jpg","width":170,"filesize":5233},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/08\/ungeavisen.dk-www.av-cables.dk-15-08-2022_16604283615608-270x152.jpg","width":270,"filesize":10371},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/08\/ungeavisen.dk-www.av-cables.dk-15-08-2022_16604283615608-475x267.jpg","width":475,"filesize":23797}})
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/12\/compare-fibre-Y8TiLvKnLeg-unsplash-170x95.jpg","width":170},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/12\/compare-fibre-Y8TiLvKnLeg-unsplash-270x152.jpg","width":270},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/12\/compare-fibre-Y8TiLvKnLeg-unsplash-475x267.jpg","width":475}})
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/pexels-maitree-rimthong-1602726-170x95.jpg","width":170},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/pexels-maitree-rimthong-1602726-270x152.jpg","width":270},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/pexels-maitree-rimthong-1602726-475x267.jpg","width":475}})
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/pexels-pixabay-261909-170x95.jpg","width":170},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/pexels-pixabay-261909-270x152.jpg","width":270},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/pexels-pixabay-261909-475x267.jpg","width":475}})