Er du typen, der føler sig mere tilpas i et par skinny jeans end en kjole? Vil du meget hellere have jeans på til fest, fremfor hvad man normalt forventer, en kvinde har på? Så er dette faktisk muligt, det kræver dog bare, at du ved, hvordan du skal style dine skinny jeans. De kan nemlig både bruges til hverdag og til fest, så du behøver aldrig mere bekymre dig om diverse kjoler eller nederdele.
Til hverdag, når du går i skole eller skal på arbejde, så kan du style dine skinny jeans med en ganske almindelig t-shirt eller bluse. Du kan også bruge mere farverige bluser eller sweatere, da farver kommer på mode til efteråret. Vil du gøre lidt ekstra ud af dit udseende, kan du stoppe din bluse ned i bukserne og tilføje et smart bælte. Dette vil vise din talje og former frem, men dit udseende vil stadig være passende til hverdagsbrug. Til dette udseende kan du både bruge sneakers eller støvler, det afhænger helt af, hvad du bedst kan lide, og hvad du finder mest behageligt. Dette er et meget moderne hverdagslook, da det både er stylet og har farver.
Skal du til en fest, så kan du også her bruge dine skinny jeans. Der er faktisk flere, der begynder at bruge jeans til fest, så det er slet ikke noget, du skal bekymre dig om. Hertil kan du bruge en silkeskjorte eller en bluse eller top i noget lækkert stof, da dette vil give dit et mere eksklusivt look. Det kan både være i neutrale farver men en knaldrød bluse eller en pastelfarvet skjorte, vil pifte dit look meget mere op og vise, at du er klar til fest. Af fodtøj kan du vælge stilletter eller støvletter, da disse går rigtig godt til et par skinny jeans. Mulighederne er mange, når der skal skabes et festligt outfit.