Sådan overlever men nemmest studietiden med en sparsom økonomi
![]({"full":{"0":"2018\/09\/ungeavisen_moneylender.jpeg","1":867,"2":650,"3":false,"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/09\/ungeavisen_moneylender.jpeg"}})
Der er mange fordele ved at være studerende i Danmark – de studerende har mere fritid end på noget andet tidspunkt i livet, måske bortset fra pensionister, de kan stort set selv planlægge deres dag, og hvor meget tid, de lægger i studiet, de møder mange spændende mennesker, de har mulighed for at opbygge et solidt netværk og ikke mindst bliver de betalt for at studere. Ikke desto mindre kan studietiden være en hård tid rent økonomisk, især hvis man som studerende bor i en af Danmark største byer, hvor huslejen ofte kræver hele ens SU for at blive betalt. Her er nogle gode råd til, hvordan man som fattig studerende nemmest kommer gennem studietiden.
Brug studierabatter så ofte som muligt
Med et studiekort i hånden kan man ofte få lidt rabat på de ting, man alligevel skal investere i. Eksempelvis har mange boghandler rabat til studerende, da studiebøgerne er en stor udgift for mange studerende. Også frisører, nogle tøjforretninger, madsteder og biografer har sommetider studierabat, og det er bare om at udnytte det, så man kan handle ind så billigt som muligt.
Tag et lån
Ofte er SU slet ikke nok til at betale de faste, månedlige udgifter, og nogle studier kræver så meget tid, at der ikke er plads til et studiejob i skemaet – hvis det kan klemmes ind, er det dog langt at foretrække, men ellers er det muligt at tage et lån for at komme igennem studietiden.
Følg et budget og læg penge til side
Det allerbedste man kan gøre på et stramt budget er, at lægge et budget og følge det. Ved at regne ud, hvor mange penge du bruger på faste udgifter om måneden, kan du regne ud, hvor meget du har tilovers til tant og fjas. Hvis du har mulighed for det, er det en rigtig god idé at lægge lidt penge til side hver måned, så du får dig en lille opsparing. På den måde har du til uventede udgifter, som eksempelvis tandlægeregninger eller ny computer.
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/01\/aktivitet_15785086247071-170x95.jpg","width":170},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/01\/aktivitet_15785086247071-270x152.jpg","width":270},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/01\/aktivitet_15785086247071-475x267.jpg","width":475}})
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/01\/ungeavisen.dk-cerix.dk-euroeyes.dk_15801203522357-170x95.jpg","width":170},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/01\/ungeavisen.dk-cerix.dk-euroeyes.dk_15801203522357-270x152.jpg","width":270},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/01\/ungeavisen.dk-cerix.dk-euroeyes.dk_15801203522357-475x267.jpg","width":475}})
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/01\/hug_15787718519589-170x95.jpg","width":170},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/01\/hug_15787718519589-270x152.jpg","width":270},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/01\/hug_15787718519589-475x267.jpg","width":475}})