Radikale Venstre: Vi lever i en tid med brydninger
- 27. februar 2017
- Kasper Friis
- Posted in Politik & økonomi
Morten Østergaard og resten af Radikale Venstre er kendt for deres tro på EU og fælles løsninger på de udfordringer, verden står over for i dag. Denne gang lyder der en direkte opfordring til Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet. Hun skal beslutte, hvor hun står, lyder det fra Morten Østergaard. Om Socialdemokratiet vil spille med på Dansk Folkepartis politik, eller om de vil søge over mod Radikale Venstre, som har mange modsætninger sammenlignet med Dansk Folkeparti.
En fri verden
Ønsket fra Morten Østergaard er, at verden fortsat skal være fri. Dette gøres gennem fælles løsninger og ikke ved protektionistiske eller højrepopulistiske tiltag, der blot lukker lande om sig selv. Det oplyser Radikale Venstre i en pressemeddelse:
Men tænk over det. Hvad bliver egentlig bedre af, at vi lukker os om os selv? Ikke ret meget. Tværtimod. Vi bliver mere ufri, hvis ikke vi kan rejse frit i Europa. Vi bliver mere ufri, hvis politikere skal gøre sig til dommere over, hvem der kan kalde sig danske og hvem ikke. Vi bliver vi mere ufri, hvis vi alene og uden de andre skal løse problemer, som er for store til os – som klima, flygtninge, terror og russisk indblanding i vores demokrati.
Det er alt andet end ligegyldigt, hvor vi placerer os i de mange diskussioner, der i øjeblikket sætter ’åben’ over for ’lukket’, ’vi’ over for ’os-dem’.
Derfor spørger vi Mette Frederiksen, hvor hun står. Hun må beslutte sig for, hvilken retning hun vil gå i. Det, der er på spil, er i virkeligheden ideen om en verden, der er stadig mere åben, hvor mennesker kan bevæge sig stadig mere frit. Hvor man rækker ud efter hinanden og forpligter sig på samarbejde. Eller om man i stedet mener, at ethvert land skal være sig selv nærmest.
Radikale Venstre, som tror så meget på EU, at de for tiden arbejder på at sørge for, at der ikke kommer en dansk afstemning om fortsat EU-medlemsskab for Danmark.
Radikale Venstre, der havde et fornuftigt skolevalg, hvor de fik ca. 11% af stemmerne.
About author
Indehaver og chefredaktør på Ungeavisen.dk. Skriver om stort og småt i dansk politik samt samfundet som helhed. Telefon: 26 71 00 78 Mail: kasperfriis@ungeavisen.dk.linux134.unoeuro-server.com