Morten Østergaard: Drop uddannelsesloftet
- 31. januar 2017
- Kasper Friis
- Posted in Politik & økonomiUnge
D. 31 januar kunne et nyt uddannelsesloft underskrives af regeringen i samarbejde med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Uddannelsesloftet skal finansiere den dagpengeaftale, som blev aftalt af de 3 samme som uddannelsesloftet, der blev indgået i oktober 2015.
Det vækker ikke just begejstring hos Morten Østergaard, politisk leder hos Radikale Venstre. Han skriver i en pressemeddelelse: “Sammen skaber vi fremtiden, siger vi. Og der er noget om snakken. Efter pres fra studerende, uddannelses- og arbejdsmarkedsorganisationer, politikere og mange andre har regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti besluttet at lempe reglerne omkring uddannelsesloftet. Men kun en smule. Fremover får man mulighed for at tage en ny uddannelse på samme eller lavere niveau, hvis man i minimum seks år har prøvet sin nuværende uddannelse af.”
Morten Østergaard har været modstander af et uddannelsesloft siden det kom på tale, hvor han allerede dengang udtrykte sin utilfredshed over loftet på partiets hjemmeside. “Det giver ikke mening at begrænse folk i at tage en ny videregående uddannelse med bedre jobmuligheder. Det er den forkerte retning for vores uddannelsespolitik,” skrev han på Radikale Venstres hjemmeside tilbage i november 2016.
About author
Indehaver og chefredaktør på Ungeavisen.dk. Skriver om stort og småt i dansk politik samt samfundet som helhed. Telefon: 26 71 00 78 Mail: kasperfriis@ungeavisen.dk.linux134.unoeuro-server.com