Jacob Mark: Unge efterlyser større frihed
![jacob mark sf unge]({"large":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/03\/Jacob-Mark-2-683x1024.jpg","width":683},"full":{"0":"2017\/03\/Jacob-Mark-2.jpg","1":3296,"2":4944,"3":false,"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/03\/Jacob-Mark-2.jpg"}})
Jacob Mark er sikker på, at unge efterspørger frihed. (Foto: SF)
Jacob Mark fra SF er en af folketingets yngste politikere, og i dag er han børne- og undervisningsordfører. Vi tog en snak med ham om ungdommen i Danmark og mulighederne fremover:
- Ungdommen er Danmarks fremtid. Hvordan kan I som politikere give ungdommen de bedste rammer, så fremtiden ser lysets ud? Hvad er det vigtigste for, at ungdommen får en god fremtid?
Det allervigtigste er, at vi sætter nogle rammer, der giver alle unge lige chancer for at få det bedste ud af fremtiden, uanset hvor de vokser op, eller hvor mange penge deres forældre har på bankkontoen. Det betyder for eksempel, at vi ikke skal have brugerbetaling på vores uddannelser, fordi det vil skabe ulighed blandt unge, og at alle unge skal have mulighed for adgang til fritidsaktiviteter, sport og kultur og ungdomsmiljøer med gode fællesskaber. Men det betyder også, at vi som politikere skal skrue ned for tests, karakterranglister og tårnhøje karakterkrav på uddannelserne, fordi det er med til at stresse unge helt unødvendigt meget.
- Kan du som politiker se nogle tendenser blandt unge, som bekymrer dig?
Ja, det bekymrer mig, når jeg møder unge, der ikke føler, at de har tid til at ”gøre hvad de har lyst til”. Forstået på den måde, at de fx ikke tør eller ikke vil tage et sabbatår eller to, fordi de mærker et ekstremt pres fra samfundet om at gøre det rigtige; tage en uddannelse, blive hurtig færdig, få et job og hele tiden løbe hurtigere og hurtigere for at følge med. For det er ikke nødvendigvis det rigtige at gå den lige vej – man kan blive et lige så godt menneske af engang i mellem at gå nogle omveje og få nogle andre oplevelser end de, der forventes af en.
- Kan du som politiker se nogle tendenser blandt unge, som glæder dig?
Det kan jeg helt sikkert. Jeg kender mange unge, som er enormt nysgerrige, modige og engagerede og kæmper for det, de tror på. Og det er uanset, om det handler om at starte sin egen virksomhed, at skabe fællesskaber, hvor unge kan mødes på kryds og tværs, eller på andre måder kaste sig ud i at gøre gode ideer til virkelighed. Netop det synes jeg også viser, at der ikke kun er én rigtig måde live sit liv på.
- Et flertal af unge valgte ved skolevalget 2017 at pege på en blå regering. Hvad er det et udtryk for?
Jeg tror, det handler om, at unge efterlyser større frihed. De føler sig underlagt et system, hvor de konstant skal måles og vejes og præstere for at vise, at de er noget værd, og denne kamp mod konstant kontrol og utilfredshed med systemet har LA, som havde et rigtig godt skolevalg, sat sig tungt på. Jeg ser dog kun, at LA’s frihedskamp kommer de mest velstillede til gode, hvorimod jeg tror på, at frihedskampen skal være for alle mennesker i alle dele af samfundet. Derfor tror jeg heller ikke, at venstrefløjens frihedskamp er tabt, for unge vil gerne frihed og fællesskaber, men jeg tror, vi skal kæmpe, alt hvad vi kan, for at vinde frihedsdagsordenen tilbage.
- Hvad er dit bedste råd til de unge, der har hele verden foran sig i form af uddannelse, karriere, socialt og kulturelt?
Jeg tror, det vigtigste som ung må være at tro på, at der ikke kun findes én rigtig vej at gå – selv om politikere, forældre og samfundet generelt kan have en tendens til at få det til at se sådan ud. Unge skal have mod til at stole på dem selv og deres egne beslutninger, og de skal ikke være bange for at træffe et valg, som de senere finder ud af, at de gerne ville have truffet anderledes. Det skal være i orden at prøve ting af, at vælge om og blive klogere, for det er alt sammen med til at gøre os til hele mennesker.
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/12\/compare-fibre-Y8TiLvKnLeg-unsplash-170x95.jpg","width":170},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/12\/compare-fibre-Y8TiLvKnLeg-unsplash-270x152.jpg","width":270},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/12\/compare-fibre-Y8TiLvKnLeg-unsplash-475x267.jpg","width":475}})
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/pexels-maitree-rimthong-1602726-170x95.jpg","width":170},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/pexels-maitree-rimthong-1602726-270x152.jpg","width":270},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/pexels-maitree-rimthong-1602726-475x267.jpg","width":475}})
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/pexels-pixabay-261909-170x95.jpg","width":170},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/pexels-pixabay-261909-270x152.jpg","width":270},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/pexels-pixabay-261909-475x267.jpg","width":475}})
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/04\/park-street-0_McYfdyEDA-unsplash-170x95.jpg","width":170},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/04\/park-street-0_McYfdyEDA-unsplash-270x152.jpg","width":270},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/04\/park-street-0_McYfdyEDA-unsplash-475x267.jpg","width":475}})