Hvem er Frankrig næste præsident?
![]({"full":{"0":"2017\/04\/32661748324_45918ed476_o.jpg","1":640,"2":640,"3":false,"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/04\/32661748324_45918ed476_o.jpg"}})
Det er 'Front National's Marine Le Pen og bevægelsen 'En Marche!'s Emmanuel Macron, der står som kandidater til den franske præsidentpost. (Foto: Joel Saget, Scanpix)
Første valgrunde af det franske præsidentvalg er ovre, hvor Emmanuel Macron og Marine Le Pen kan kalde sig vindere. Men hvordan ser eftertiden ud, og hvad viser analyserne før anden, og sidste, runde?
Det blev centrummanden Emmanuel Macron, fra den uafhængige bevægelse “En March!” og højrefløjens Marine Le Pen, lederen af partiet “Front National”, som franskmændene i søndags stemte videre til anden og sidste valgrunde af det franske præsidentvalg, som afgøres 7. maj. Med 23,9 procent af stemmerne kan Emmanuel Macron kalde sig den helt store vinder af første runde mod Le Pen’s vælgeropbakning på 21,4 procent.
Macron hentede især stemmer i de økonomisk velstillede områder og større byer såsom Paris og Bordeaux, hvor hans pro-buisness og progressive socialpolitik resonerede med Frankrigs veluddannede vælgere. Emmanuel Macron har promoveret sig på, at ville styrke forholdet til EU, skabe flere arbejdspladser og kæmpe for klimaet.
Le Pen dominerede derimod i områder præget af høj ledighed og lave lønninger, hvor hun tidligere har lovet at stoppe immigrationen til Frankrig samt genforhandle forholdet til EU. Marine Le Pen har gennem talerøret lovet at melde Frankrig ud af eurozonen og genindføre en national valuta. Hun vil udskrive en folkeafstemning om hvorvidt Frankrig skal træde ud af EU, et såkaldt Frexit. Indvandringen skal stoppes totalt, og grænsekontrollen skal genindføres efter en udtræden af Shengen-aftalen.
Der er en markant politisk forskel på de to præsidentkandidater. En forskel som deler den franske befolkning såvel som aktører på den internationale scene.
International opbakning
I løbet af den forgangende uge er opbakningen til især Emmanuel Macron vokset. Nye meningsmålinger slår fast at omtrent 60 procent forventes at stemme på Macron ved sidste valgrunde. Samtidig har han oplevet en øget opbakning fra bl.a. sine politiske kollegere og tidligere modstandere. Den konservative François Fillon og socialisten Benoît Hamon, som løb med hhv. tredje- og femtepladsen, har allerede udtrykt deres opbakning til centrumpolitkeren. Også Europa-Kommisionens formand, Jean Claude Juncker har udvist støtte til Macron. Men også herhjemme har et stort flertal af politikerne ønsket tillykke. Som flere af europæiske ledere, politikere, topfolk og borgere udtrykker: “Macron er Europas fremtid”.
Marine Le Pen har derimod hentet sig støtte fra især de højreorienterede politikere. Donald Trump var hurtigt ude med et af sine typiske tweets, har heri ønsket Le Pen tillykke og rost hende for hendes sejr. Også Ruslands præsident Putin samt lederen af det hollandske Frihedsparti, Geert Wilders har udtrykt sin opbakning til højrefløjspolitikeren.
Aktiemarkedet jubler
Det var ikke kun de europæiske og transnationale politikere og topfolk der jublede, da Macron kunne se sig videre i valget. Også de europæiske økonomer og investorer kunne ånde lettet op efter søndagens spændninger. Macron er en åbenbar tilhænger af EU-samarbejdet og ønsker at gå videre med integrationen i unionen. Modsat Marine Le Pen. Men efter søndags afstemning ser scenariet om et Frexit næsten utænkeligt ud. Det fik sin betydning for især det danske C20-indeks, der mandag kunne ses 1,4 pct. højere i 1101,88 og styrer dermed mod det højeste lukkeniveau nogensinde. Den europæiske valuta euro har også taget sig et pænt spring efter resultatet af første runde. Søndag aften steg euroen til højeste niveau i seks måneder, og mandag morgen koster en euro 1,0844 dollar mod 1,0688 dollar per euro ved dansk lukketid fredag.
Grunden til investorerne lettede åndedrag, skyldes det, at sandsynligheden for, at Macron bliver Frankrigs næste præsident, er ganske stor.
Forklaringen er, at franske vælgere typisk stemmer imod yderfløjskandidater uanset modstanderen i anden runde. Det giver ifølge målingerne Macron to tredjedele af stemmerne i modsætningen til Le Pen, som kan erhverve sig en tredjedel, selvom de fik nogenlunde samme antal stemmer i første runde.
Bliver Macron, der løber med sejren ved anden valgrunde, forventer Sydbank ikke væsentlige ændringer på de finansielle markeder efter valget. Er det derimod Le Pen der ser ud til at vinde, vil det være betyde et ustabilt grundlag på finansmarkedet i Europa.
“I så fald vil aktiekurserne falde kraftigt, euroen vil blive svækket, og de danske obligationsrenter vil falde, mens de franske vil stige,” siger Jacob Graven, cheføkonom i Sydbank til Berlingske Business.
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/eliott-reyna-jCEpN62oWL4-unsplash-170x95.jpg","width":170,"filesize":8372},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/eliott-reyna-jCEpN62oWL4-unsplash-270x152.jpg","width":270,"filesize":14571},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/eliott-reyna-jCEpN62oWL4-unsplash-475x267.jpg","width":475,"filesize":32375}})
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/251020221666701335-170x95.png","width":170,"filesize":27900},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/251020221666701335-270x152.png","width":270,"filesize":60446},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/251020221666701335-475x267.png","width":475,"filesize":153272}})
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/12\/compare-fibre-Y8TiLvKnLeg-unsplash-170x95.jpg","width":170},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/12\/compare-fibre-Y8TiLvKnLeg-unsplash-270x152.jpg","width":270},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/12\/compare-fibre-Y8TiLvKnLeg-unsplash-475x267.jpg","width":475}})
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/pexels-maitree-rimthong-1602726-170x95.jpg","width":170},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/pexels-maitree-rimthong-1602726-270x152.jpg","width":270},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/pexels-maitree-rimthong-1602726-475x267.jpg","width":475}})