Hvad er betalingsbalancen?
Hvad er betalingsbalancen?
Betalingsbalancen er en opgørelse over alle de transaktioner, som et land har i en given periode. Det vil sige, at hvis et land sælger (eksporterer) mere, end de køber fra udlandet (importerer), så er der overskud på betalingsbalancen. Men er importen højere end eksporten, så er der underskud på betalingsbalancen.
Derfor er betalingsbalancen en opgørelse over alle de økonomiske, der går ind og ud af et land.
Hvis man har længerevarende overskud på betalingsbalancen, så kan et land opbygge en udlandsformue. Har et land længerevarende underskud på betalingsbalancen, så kan et land få en udlandsgæld.
På betalingsbalancen er handelsbalancen, som er en opgørelse over, hvor meget Danmark handler med udlandet med varer. Så hvis vi sælger flere varer til udlandet (eksport), end vi køber i udlandet (importerer), så er der overskud, og det betyder, at vi har en nettoindtægt på handelsbalancen.
På betalingsbalancen er også tjenestebalancen, som er en opgørelse over de tjeneste, vi sælger til udlandet (eksporterer), og vi køber i udlandet (importerer). Her har Danmark specielt store overskud (nettoindtægt) ved søtransport, eftersom vi har Maersk.
På betalingsbalancen er også aflønning af ansatte, som er en opgørelse over, hvor mange danskere, der arbejder i udlandet og derved bliver betalt i andet end danske kroner, og så de udlændinge, som arbejde i Danmark og bliver betalt i danske kroner. Her har Danmark haft underskud (nettounderskud) i en længere periode, hvilket betyder at flere udlændinge arbejder i Danmark, end danskere arbejder i udlandet.
Danmark har siden 1998 haft overskud på betalingsbalancen. Det betyder, at Danmark i dag har en stor udlandsformue.
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/12\/compare-fibre-Y8TiLvKnLeg-unsplash-170x95.jpg","width":170},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/12\/compare-fibre-Y8TiLvKnLeg-unsplash-270x152.jpg","width":270},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/12\/compare-fibre-Y8TiLvKnLeg-unsplash-475x267.jpg","width":475}})
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/05\/pexels-photo-1036637-170x95.jpeg","width":170},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/05\/pexels-photo-1036637-270x152.jpeg","width":270},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/05\/pexels-photo-1036637-475x267.jpeg","width":475}})
