Finanstilsynet: Banker er ikke gode nok i kampen mod skattely
- 15. marts 2017
- Kasper Friis
- Posted in Politik & økonomi
“…Det dog fortsat Finanstilsynets vurdering, at bankernes ledelser gennem tiden ikke har haft tilstrækkeligt fokus på at sikre, at hvidvaskreglerne bliver overholdt…” Sådan skriver Finanstilsynet i deres nye redegørelse for danske bankers involvering i “Panama-papers”-sagen.
Finanstilsynet mener derfor ikke, at de indvolverede danske banke har haft nok fokus på, at deres kunder ikke har snydt i skat eller hvidvasket penge gennem selskaber i Panama med hjælp af de omdiskuterede advokatfirma, Mossack Fonseca.
I redegørelsen fra Finanstilsynet påpeges det også, hvor ansvaret skal placeres; hos ledelsen. “Ikke desto mindre er det dig fortsat Finanstilsynets vurdering, at bankernes ledelser gennem tiden ikke har haft tilstrækkeligt fokus på at sikre, at hvidvaskreglerne bliver overholdt i forbindelse med sådanne kunder,” skriver Finanstilsynet i deres redegørelse, som er udgivet d. 14 marts 2017.
“Bankerne har den rolle, at de skal kunne identificere, hvis der sker hvidvask, og den rolle har de historisk ikke påtaget sig i tilstrækkeligt omfang,” siger direktøren for Finanstilsynet, Jesper Berg, til DR.
Minister ikke tilfreds
Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) mener ikke, at det er tilfredsstillende, at bankerne ikke har haft det nødvendige fokus på deres kunders skatteunddragelse eller hvidvask. Han siger i en pressemeddelse:
“Finanstilsynets redegørelse viser, at bankernes ledelse ikke har haft tilstrækkeligt fokus på at sikre, at hvidvaskreglerne bliver overholdt. Det er afgørende, at de øverste ledelsesniveauer i bankerne er bevidste om deres rolle og ansvar på hvidvaskområdet, og det er utilfredsstillende, at en række banker i klar strid med lovgivningen tilsyneladende har risikeret at medvirke til hvidvask. Jeg mener derfor, at der er behov for initiativer, der har fokus på skærpet ledelsesansvar.”
Derfor arbejdet Brian Mikkelsen (K) på at forbedre situationen i samarbejde med Finanstilsynet, forklarer han i selvsamme pressemeddelese: “Vi har i dag (14/3/2017, red.) haft et godt politisk møde, hvor der var enighed om, at der er behov for en række initiativer. Vi vil nu arbejde videre med henblik på at lave en aftale.”
Hele redegørelsen fra Finanstilsynet kan læses her: https://www.finanstilsynet.dk/da/Nyheder-og-Presse/Pressemeddelelser/2017/PM-Banker-boer-styrke-fokus-paa-at-modvirke-skatteunddragelse
About author
Indehaver og chefredaktør på Ungeavisen.dk. Skriver om stort og småt i dansk politik samt samfundet som helhed. Telefon: 26 71 00 78 Mail: kasperfriis@ungeavisen.dk.linux134.unoeuro-server.com