Når du skal flytte hjemmefra og ind i en lejlighed, kan der være mange forhold du skal sætte dig ind i. Som uerfaren kan det godt være uoverskueligt at sætte sig ind i alle disse forhold selv. Derfor kan det være en god ide at få rådgivning fra en professionel advokat, så du kan sikre dig ikke at blive snydt.
En advokat kan hjælpe dig med en bred vifte af ting, når du skal indgå en lejeaftale. Det kan bl.a. være hjælp med:
Lejekontrakten
Når du flytter i lejlighed, anbefales det altid at have en lejekontrakt, så der er rene linjer fra start. En lejekontrakt kan være utrolig lang, og det kan sommetider være svært at gennemskue, hvad der egentlig står i den. Her kan en advokat være behjælpelig med at gennemgå kontrakten sammen med dig, så du er sikker på hvad du skriver under på, samtidig med at de kan sikre, at alle kravene ift. lejelovgivningen bliver overholdt.
Fremleje
Som lejer af en lejlighed, har du mulighed for at fremleje din lejlighed i forbindelse med et midlertidig fravær, typisk op til to år. I dette tilfælde skal der oprettes en kontrakt til den midlertidige lejer. Det kan en boligadvokat hjælpe dig med, så er du sikker på at overholde lovgivningen.
Du har også mulighed for at leje et eller flere værelser ud, dog kun op til halvdelen af lejlighedens beboelsesrum.
Opsigelse
En opsigelse af et lejemål skal altid være skriftligt. Når du opsiger en lejlighed, har den opsigelsesvarsel der står i kontrakten – det vil typisk være 3 måneder.
Som lejer er du beskyttet af lejeloven, dvs. at udlejer ikke bare kan opsige dig. I dette tilfælde skal tre forskellige betingelser være opfyldt på samme tid, og så er det med et helt års varsel.