Blog: Alle skal jo have en studentereksamen
![Jonas Kristensen]({"full":{"0":"2017\/02\/16652078_10211821257952358_198522454_n-e1486717138262.jpg","1":200,"2":246,"3":false,"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/02\/16652078_10211821257952358_198522454_n-e1486717138262.jpg"}})
Jonas Kristensen er hovedbestyrelsesmedlem i Borgerlige Studerende og medlem af Konservativ Ungdom
”Drengene mod pigerne”, der blev sendt på TV2 torsdag aften, er et program, som handler om den skævvridning, vi ser mellem kønnene i det danske uddannelsessystem. Programmet følger en 3.G-klasse på et gymnasium, og her får man et indblik i den tilgang som hhv. drengene og pigerne har til skolen og karakterer.
Igennem længere tid har vi set, at pigerne klarer sig bedre, og en drengene er ved at falde bagud. Vicerektoren på gymnasiet forklarer det ved, at pigerne er langt mere resultatorienterede end drengene. For pigerne kan en dårlig karakter ødelægge alt, og for drengene handler det bare om at få 02. Ifølge de ansatte på skolen går der rigtig meget potentiale tabt, da mange af drengene faktisk er dygtigere, end deres karakter viser. Vi kan se i talrige undersøgelser, at mange piger bliver ramt af stress og depression. Noget er ikke som det skal være. Hvordan er vi havnet her?
Dårlig forståelse af uddannelsessystemet
Overskriften er et citat af en af drengene vi fra programmet, og det opsummerer rigtig godt den meget forkerte tilgang, vi har til vores uddannelsessystem. Vi har forsøgt at skabe et system, hvor alle skal samme vej. Vi har gjort gymnasiet til en almen uddannelse. Vi har igennem længere tid har lagt et samfundsmæssigt pres på, at så mange som muligt skal igennem. Det har skabt et sammensurium af et faldende niveau, og elever, som slet ikke er klar til gymnasiet – eller ligefrem bør gå der. Disse ting sammen med karakterræset, medfører en meget dårlig og splittet kultur på gymnasierne, og de bliver inddelt i to grupper: drengene mod pigerne. Dette skyldes nok i lige så høj grad, at pigerne bliver modnet noget hurtigere end drengene, hvilket er meget tydeligt i programmet.
Jeg er selv universitetsstuderende og mand. Jeg er droppede ud af to gymnasier, hvorefter jeg valgte at tage min eksamen som selvstudie på HF og kom ud med et snit, der er over middel. Jeg droppede ikke ud på grund af, at det var for svært, eller at jeg ikke havde nogen venner eller blev mobbet. Jeg var bare ikke klar til den form for uddannelse og havde mange ting i mit liv, jeg lige ville prøve af. Sådan, er jeg ret sikker på, er der mange drenge, der har det.
Samlebåndstænkning – nej tak
Det her er ikke et problem med en simpel løsning. Vi står i en anden verden i dag, end vi gjorde for 20 år siden, og mennesker er meget forskellige og lærer på forskellige måder. Jeg mener, at samlebåndstænkningen i uddannelsessystemet ikke er den rigtige vej at gå. En af tingene, vi kan gøre, er, at have et gymnasium, som er bogligt stærkt. Derudover skal vi fokusere langt mere på uddannelser, som er en blanding af boglighed og praksis; vi skal fokusere på at udvide EUX ved at tilføje muligheden for at tage dele af den, før man vælger, om man vil gå den praktiske eller boglige vej. Samtidig skal muligheden for at tage et bogligt forløb, der giver adgang til visse korte og mellemlange videregående uddannelser, også tilføjes. Det vil medføre, at vi kan højne niveauet i gymnasiet, så det bliver akademisk forberedende, og der vil samtidig være rig mulighed for, at man kan opkvalificere sig senere, hvis man på et tidspunkt vælger at gå efter en lang videregående uddannelse.
Når det er indført, kan vi kigge på karakterræset, som også er et stort problem i dag. Et af problemerne er, at hvis man har haft én dårlig eksamen, så går det ud på at få 12 i resten, så man kan komme ind på sit drømmestudium. Og specielt pigerne i programmet afspejler dette. Det går ikke ud på at lære så meget som muligt, eller gøre det så godt, man kan. Som nævnt tidligere ser vi alt for ofte, at gymnasiepiger får stress, og tendsen er kun stigende. Det skal vi have lavet om på.
Borgerlige Studerendes holdning
Når man har et karaktergennemsnit omkring middel (omkring 7-9), er der ikke den store forskel på, hvor godt man klare sig på sin videre uddannelse og, hvor mange der dropper ud. Faktisk klarer middel-eleverne sig bedre på videregående uddannelser end deres klassekammerater med topkarakterer. Derfor skal der indføres en maksimumsgrænse for, hvad et karaktergennemsnit må være for at komme ind på en uddannelse. Derefter skal det være op til universiteterne at vælge og sortere i, hvem der optages. Det kan være igennem motiverede ansøgninger, optagelsesprøver, optagelsessamtaler e.l. Det vil helt klart være med til at afhjælpe de problemer, der følger med karakterræset.
Derfor mener Borgerlige Studerende at:
- Niveauet på gymnasierne skal hæves, og der skal være et lavere optag.
- Der skal være bedre mulighed for en blanding af bolig og praktisk uddannelse sammen med mulighed for opkvalificering senere.
- Der skal fastsættes en karaktergrænse, og hvis ens gennemsnit overskrider denne, er det ikke karaktererne, som afgør, hvor man bliver optaget.
- Vi skal sætte en stopper for uddannelsessnobberiet, da der ikke er nogen uddannelser, som er forkerte eller dårligere end andre.
Samlet set vil det give et bedre uddannelsessystem og bedre mulighed for at vælge dét, der passer til én. Vi skal benytte os af folks kompetencer frem for at tvinge dem ind i en boglig uddannelse. Det vil give plads til alle, hvor den enkelte opnår sit yderste. Et uddannelsessystem med mere fokus på læring end karakterer og med mere frihed og lighed.
MVH
Jonas Kristensen, hovedbestyrelsesmedlem i Borgerlige Studerende
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/211220221671617799-170x95.jpeg","width":170,"filesize":5026},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/211220221671617799-270x152.jpeg","width":270,"filesize":9977},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/211220221671617799-475x267.jpeg","width":475,"filesize":25231}})
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/211220221671621169-170x95.jpeg","width":170,"filesize":3603},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/211220221671621169-270x152.jpeg","width":270,"filesize":6567},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/211220221671621169-475x267.jpeg","width":475,"filesize":14947}})
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/121220221670836669-170x95.jpeg","width":170,"filesize":4473},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/121220221670836669-270x152.jpeg","width":270,"filesize":9187},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/121220221670836669-475x267.jpeg","width":475,"filesize":24556}})