Blog: En symbolpolitisk lempelse
- 4. februar 2017
- Ida Egede
- Posted in BlogPolitik & økonomiSamfundUngdomspolitikUnge
Uddannelses-og Forskningsministeren, Søren Pind, har i den forgange uge åbnet op for lempelser i forhold til det omdiskuterede “uddannelsesloft”. Lempelsen medfører, at man nu kan have en dobbeltuddannelse, hvis ens tidligere uddannelse er mindst seks år gammel. Jeg rigtig gerne rose ministeren for at lytte til de studerende! Uddannelse og viden er noget, man aldrig kan få for meget af, så det er selvfølgelig rigtig glædeligt, at vi ikke er lige så begrænsede, som uddannelsesloftet ellers lagde op til i begyndelsen.
Desværre ærger jeg mig over, hvordan denne lempelse mest af alt er et symbolpolitisk plaster på såret. De studerende er stadig begrænsede, selvom de ‘kun’ skal vente seks år for at måtte genuddanne sig. Det er en forbedring sammenlignet med det ‘aldrig’, som forslag L69 oprindeligt har lagt op til. Men lempelsen er intet ringere end et simeptl, symbolpolitisk træk, som skal tilfredsstille vælgerne. At VLAK-regeringen giver efter for populisme er ganske positivt, men der er mange alternativer til L69.
Indfør selvfinansiering
Hvis vi virkelig mener, at viden og uddannelse er uvurderligt, så er det ubegribeligt, hvordan “egenbetaling af uddannelse” stadig bliver opfattet som et foreslag sendt fra Satan. Borgerlige Studerende har fra forslagets spæde start i sommer efterspurgt selvfinansiering i det tilfælde, at der faktisk blev sat en øvre grænse for antallet af uddannelser. Det lyder for nogen som overklassens våde drøm. Men det er sund fornuft, at vi invisterer i os selv. Vi er ikke bange for at tage et banklån til hus eller bil. Hvorfor er uddannelse så lige pludselig helligt territerium? Danskerne bør i langt højere grad investere i sig selv og deres fremtid!
Når vi har det nuværende uddannelsessystems opbygning in mente – at du kan tage dig mere end 20 års uddannelse og endda få seks års SU (og her er SU’en under en ungdomsuddannelse ikke engang medregnet) – så virker selvfinansiering af genuddannelse som et temmelig rimeligt foreslag.
Med selvfinansiering menes der ikke, at du som privatperson nødvendigvis skal lægge samtlige kroner og ører. Det er naturligvis rigtig fedt for dig, hvis du kan lægge de ca. 40.000-120.000 kr. som en bachelor estimeres til at koste, men der skal selvfølgelig også være mulighed for at tage et studielån med fornuftlige renter, og det skal ydermere være muligt for virksomheder at finansiere deres ansattes genuddannelse. Der er altså ingen undskyldning for, at selv dem fra de lavere socialklasser ikke skal kunne tage sig to ellere flere uddannelser. Hvis de er motiverede nok til at tage sig én hel lang, videregående uddannelse, så er de også motiverede nok til at finde pengene til én ny uddannelse.
Og vi skal også lige huske på, at det er under 3.000 (hvis vi skal tro på tallene fra 2014/2015) studerende på en MVU eller LVU ud af over 65.000 optagne, som er blevet berørt af dette forslag.
De priviligerede studerende
Faktum er, at de danske studerende er priviligerede. Vi har nemlig et rigtig godt uddannelsessystem. Men vi har også et rigtig dyrt uddannelsessystem. Jeg forstår godt, at det er svært at sige farvel til sine privilegier. Men du kan stadig tage dig én lang videregående uddannelse. Du kan endda stadig tage en erhvervsskoleuddannelse, en KVU og en MVU og så en LVU. Du er stadig meget priviligeret.
About author
Ida Egede er formand for Borgerlige Studerende.