Blog: Grunde til hvorfor jeg er Konservativ
- 20. april 2017
- Sebastian Joubert S. Kaimson
- Posted in Blog
Jeg er blevet ny blogger her på Ungeavisen.dk. i min beskrivelse som den nye blogger og debattør, blev jeg beskrevet som konservativ blogger og debattør.
Det er fuldstændig rigtigt, da jeg er politisk aktiv i konservative kredse, men hvorfor er jeg konservativ og hvorfor synes jeg konservatisme er den foretrukne politiske ideologi.
I dagens Danmark oplever vi de liberale prædike om mere frihed og socialisterne snakker om lighed.
Disse to ideologier, har hver deres endepunkt. I og med jeg ikke er tilhænger af de to udsagn, så er det forståeligt at jeg ikke er medlem af partier med disse ideologier, men vigtigere er de begge har et mål. Liberal = vi skal være frie. Socialist = vi skal alle være lige.
Konservatismen har ikke det endepunkt, man vil ikke bare stille sig tilfreds med et konkret mål og så er det dét. Det handler om, at finde den balance, vi er selvfølgelig frie mennesker, men vi er også forpligtet til at hjælpe dem der virkelig har ramt bunden og reelt har brug for hjælp.
Jeg mener, at der er mange elementer i konservatismen som er vigtige for et samfund.
Mange siger, at dem der er konservative ikke vil forandre noget, de vil bare bevare fordi konservere er latinsk og betyder bevare. Det er i og for sig ikke rigtigt.
Det er rigtigt, at man gerne vil bevare, men for at bevare skal man forandre. Vi kan f.eks. tag udgangspunkt i den danske tro, kristendommen. Vi har fået kristendommen, hvad kan vi som samfund forandre for at bevare kristendommen, som vores tro.
Så vi vil forandre for at bevare de ting vi har fået med kristendommen, det danske sprog, dannelsen og Kongehuset er bare nogen af de ting, som jeg mener vi danskere skal værne om.
Generationskontrakten er for mig ekstrem vigtig.
Vi har fået det her fantastiske Kongerige af vores forfædre. Det skal vi værne og have respekt omkring, ikke lade det falde.
Det gælder selvfølgelig også miljøet, det er vigtig vi passer godt på vores miljø, så vores børn og børnebørn har et godt og sundt miljø de kan værne om.
Generationskontrakten handler også om et stærkt forsvar som kan forsvare landet hvis det brænder på. Hvad nytter det, at give Danmark videre til vores børn med et forsvar som ikke kan leve op til de standarder som det skal?
Konservatismen er vigtig for Danmark og det danske folk. Vi skal forandre for at bevare. Balancen er vigtig og i skal passe på vores miljø.
Alt dette, for Gud, Konge og Fædreland!
About author
Sebastian Joubert S. Kaimson er medlem af Det Konservativ Folkeparti og sidder i bestyrelsen i Konservativ Ungdom Stor-Århus: 18 år, går på EUX Business - kandidat til byrådet for Konservative Folkeparti.