Blog: Erhvervslivet skal ind i uddannelserne
- 6. april 2017
- Ida Egede
- Posted in BlogPolitik & økonomiSamfundUngdomspolitikUnge
Det skal være muligt at tage sig en ”erhvervskandidat”, hvor man læser på deltid i 4 år – frem for 2 – og arbejder ved siden af i stedet for at få SU. I alt fald hvis det står til Søren Pind ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriets seneste udspil. Dette er noget, som Borgerlige Studerende kun kan støtte op om!
I en årrække har vi hørt fra både erhvervslivet og studerende, som har brokket sig over, at nyuddannede ikke er rustede til erhvervslivet – selvom et studiejob trods alt bidrager lidt til forberedelsen til et fuldtidsjob.
Netop derfor er det rigtig godt, at ministeren nu vil arbejde for, at man kan være en del af erhvervslivet, samtidig med, at man studerer. Man kan læse sig til meget, men der er endnu mere, som skal opleves og afprøves for at lære og forstå.
Selvfølgelig skal erhvervslivet ind på uddannelserne i langt højere grad end i dag. I det meste af uddannelsessystemet faktisk, men det er godt, at ministeren har taget det første spædestik til at få etableret et bedre forhold mellem erhvervsliv og uddannelse. Også selvom det kun er en forsøgsordning.
Borgerlige Studerende håber, at forsøgsordningen vil give så positive resultater, at det vil blive implimenteret i hele uddannelsessystemet (hvor det giver mening, selvfølgelig).
About author
Ida Egede er formand for Borgerlige Studerende.