Bliv klog på mad og mennesker
![]({"full":{"0":"2018\/07\/pexels-photo-761854.jpeg","1":522,"2":350,"3":false,"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/07\/pexels-photo-761854.jpeg"}})
Det er vigtigt for enhver at have fokus på at spise og ernærer sig ordentligt, således at man får dækket sin krops behov. Din krop er dit tempel, er der mange, der siger, og det skyldes, at vi mennesker ved, hvor stor betydning det har for vores liv, at vi fylder vores kroppe med optimal kost. Men god og sund madlavning er ikke altid nemt og simpelt, for det kræver, at man har en stor viden omkring de råvarer, som man beskæftiger sig med i sin madlavning. Derfor er der mange danskere, som søger rådgivning hos diætister og kostvejledere, således at de kan hjælpe én til at spise rigtigt.
Hvis du tænker, at det kunne være spændende at lære en masse om mad og ernæring, samt at du gerne vil hjælpe andre mennesker til at spise efter deres behov, så kan det være, at en uddannelse som ernæringsassistent er noget for netop dig. Her kan du få mere information omkring uddannelsen.
Hjælp andre til at spise rigtigt
Uddannelsen som ernæringsassistent er altså for dig, der både kunne tænke dig at vide mere om avanceret madlavning og at hjælpe mennesker til at spise korrekt. Faktisk giver uddannelsen mange muligheder, fordi alle mennesker er forskellige og har vidt forskellige behov. Med den viden om mad, som du opnår på uddannelsen, kan du komme til at hjælpe såvel professionelle sportsudøvere som ældre mennesker på et plejehjem med at spise netop den mad, som de behøver.
Udover at du tilegner dig en stor viden om madlavning, lærer du også meget om praktisk madlavning, således at du kommer til at kunne tilberede lækre og ernæringsmæssigt velkonstruerede måltider. Et optimalt måltid skal altså ikke bare være sundt, men det skal også være velsmagende og skabe glæde.
Hvor lang tid tager uddannelsen?
Uddannelsen tager samlet set 3 år og 6 måneder, hvor man skiftevis går i skole og deltager i praktikforløb. Det første år indeholder et grundforløb, hvor der ikke med sikkerhed indgår praktik. Derefter kommer to hovedforløb på henholdsvis 1 og 1,5 år, som skiftevis indeholder skolegang og praktik. Efter uddannelsen er det eksempelvis muligt at videreuddanne sig som diætist eller at tage en videreuddannelse med fokus på fødevarer og ernæring.
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/01\/pexels-photo-841130-170x95.jpg","width":170},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/01\/pexels-photo-841130-270x152.jpg","width":270},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/01\/pexels-photo-841130-475x267.jpg","width":475}})
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/01\/pexels-photo-541522-170x95.jpeg","width":170},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/01\/pexels-photo-541522-270x152.jpeg","width":270},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/01\/pexels-photo-541522-475x267.jpeg","width":475}})
![]({"jaw_blog-16_9-small":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/01\/pexels-photo-567444-170x95.jpeg","width":170},"jaw_blog-16_9-middle":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/01\/pexels-photo-567444-270x152.jpeg","width":270},"jaw_blog-16_9":{"file":"https:\/\/ungeavisen.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/01\/pexels-photo-567444-475x267.jpeg","width":475}})