Ungeavisen mener: Flere unge iværksættere i Danmark
- 31. januar 2017
- Kasper Friis
- Posted in DebatUnge
Facebook, JustEat, Apple og SnapChat – 4 virksomheder, som alle har to ting tilfælles. For det første bidrager de med arbejdspladser og skatteindbetalinger i de lande, hvor de er placeret. Og for det andet er de alle startet af en iværksætter; og faktisk alle unge iværksættere. Der må derfor ikke være tvivl om, at iværksætteri er fremragende for et land, hvor det kan skabe vækst, arbejdspladser og skatteindbetalinger; noget, de fleste politikere og økonomer drømmer om. Og forglem ej, at iværksættervirksomheder også kan bidrage til allerede etablerede virksomhed. Nye, innovative og hårdtarbejdende virksomheder kan, for at sige det ligeud, give etablerede virksomheder et los bagi, som gør, at de også bliver mere effektive og derved mere konkurrencedygtige; og husk her på, at alt dette også er til gavn for samfundet. Om end du er fra SF eller LA, sætter du formentlig pris på flere mennesker i arbejde, effektive virksomhed, der eksporterer, samt flere penge, som kan indbetales til skat.
Ydermere nævnes det ofte i politiske sammenhænge, at Danmark skal være et land, der skaber iværksættere. Derfor har antallet af elever og studerende, der modtager undervisning i iværksætteri, været stigende i en årrække. Men nytteløst synes det at være. Det er 20 år siden, at en nystartet virksomhed i Danmark har skabt over 1.000 arbejdspladser i landet. Dog – heldigvis – med undtagelse i Netcompany, som d. 31. januar annoncerede, at de har ansat medarbejder nr. 1.000.
Danmark prøver
Det øgede fokus på undervisningen i iværksætteri til unge er ikke alt, der bliver gjort. Vækst- og rådgivningshuse er etableret i landets kommuner, og jeg selv som ung iværksætter oplever ofte, at en invitation til at deltage i et arrangement og snakke om iværksætteri som ung havner i min indbakke.
Og ja, bevares – der har været en stigning i antallet af nye iværksættere under 25 år, som Iværksætterindblikket fra Fonden for Entreprenørskab viste. Men endnu ikke noget at råbe højlydt hurra over.
Hvordan skaber vi flere unge iværksættere?
Det råd, som går igen og igen fra velkendte og succesfuldeiværksættere, er, at man bare skal i gang. Det handler om at starte. Simpelt kan det lyde, men alligevel vælger forbavsende få at starte virksomhed i en ung alder…. tænk på; hvor mange kender du, som er ung og har egen virksomhed? Ikke mange, vel? Jeg oplever ofte, at mange unge overkomplicerer tingene: Skat, moms, faktura, handelsbetingelser… gaaaab! Og det er her, at opgaven for Danmark er placeret. Vi skal oplyse om iværksætteri, fordi så vil flere unge helt automatisk starte virksomhed. Opgaven ligger i at fortælle unge på skoler og uddannelser, at det ikke er så kompliceret at starte virksomhed for ung, som det måske kan synes at være umiddelbart. Den gode histoire skal fortælles. Vi har et anvar, der lyder på, vi skal fortælle, hvor sjovt, lærerigt, givende, spændene og interessant det er.
About author
Indehaver og chefredaktør på Ungeavisen.dk. Skriver om stort og småt i dansk politik samt samfundet som helhed. Telefon: 26 71 00 78 Mail: kasperfriis@ungeavisen.dk.linux134.unoeuro-server.com