Vi lever i en tid, hvor alt stiger og stiger. Dette gælder særligt for alt, der har med energi at gøre. Dette berører også i høj grad boligmarkedet og unges mulighed for at låne penge til at købe bolig hos bankerne. Da energiposterne i privatbudgetterne er steget med rekordfart, vil det være en yderst god investering at få installeret en varmepumpe i boligen. Skal du ud og købe dit første hus, er det ligeledes en rigtig god idé at få opsat en varmepumpe med det samme – særligt hvis boligen opvarmes med olie eller gas. I denne artikel vil vi komme nærmere ind på luft til luft varmepumper.
Sådan virker en varmepumpe
En luft til luft varmepumpe er typisk placeret højt inde i boligen, således at den yderste del kan placeres på taget. Den kan dog monteres alle steder, hvor den har mulighed for at nå udenfor. Den fungerer ved, at der trækkes kold luft ind udefra. Denne køligere luft omdannes herefter til varm luft, der sendes ind i huset og anvendes til varmekilde. Dette er meget effektiv energi. Selvom det hedder en varmepumpe, er det ikke ensbetydende med, at den kun kan varme op. En varmepumpe er fantastisk, da den også kan køle rummet ned. Du kan simpelthen indstille temperaturen til kølige grader, når der er hedebølge udenfor.
En varmepumpe kommer med en fjernbetjening, hvor du kan styre temperaturen. Du kan derved indstille den til en bestemt temperatur. Her vil den have et spænd på nogle få grader, som den opererer indenfor. Den aktiverer derved kun, når det er nødvendigt. Dette er med til at spare på energiregningen. Er du ikke hjemme i mange timer, er det derfor også muligt at sætte temperaturen lidt lavere og derved spare en del penge. Bor du eksempelvis i en 140 kvm bolig fra 1980’erne, og bruger du på nuværende tidspunkt elvarme? Så vil du kunne spare ca. 10.000 om året ved at installere en varmepumpe.
Husk disse ting, når du skal vælge den helt rigtige varmepumpe
I forbindelse med valg af varmepumpe, er der nogle ting, du bør huske. Du bør gå efter en varmepumpe med god energiklasse. Varmepumpen er billigere energi, men da elpriserne er steget, er energimærket vigtigt. Varmepumpen skal også kunne klare den danske vinter. Vælg derfor en varmepumpe, der kan operere ved -10 grader. Og til sidst – hvad formålet er med varmepumpen? Ønsker du blot varme, eller både varme samt varmt vand. Hvis du ønsker, at varmepumpen skal generere varmt vand, skal du nemlig altid skaffe en luft til vand varmepumpe og ikke blot en luft til luft model.