Et værelse bør afspejle din personlighed og interesser. Specielt teenagere bruger deres værelse meget i teenageårene, hvor de ofte hænger ud med deres venner, slapper af eller laver lektier. Men hvordan indretter man det rette ungdomsværelse?
Indret værelset efter hvad der interesserer dig eller dine hobbys. Som ung bruger man mange timer på sit værelse, og det er derfor vigtigt, at værelset er inspirerende og rart at være på. Det kan derfor virke godt at indrette værelset i ”zoner” – eksempelvis en zone med fjernsyn og en spillekontrol eller et hyggeligt område, hvor man kan have besøg af vennerne.
Tænk over hvilke ting til dit værelse, du allerede har, og hvilke af dem du gerne vil genbruge. Gå ud fra det, når du skal ud og købe nye ting til værelse, så du kan holde dig til samme stil og farve. Det fungerer også fint at male én væg på værelset i en bestemt farve, som giver lidt dybde til rummet. Men husk, at du skal være glad for værelset i mange år.
Først og fremmest skal du bruge en seng. Her kan det godt betale sig at give sig tid til at prøve forskellige typer af, for at finde den, du ligger bedst i. Som ung er en sovesofa en rigtig god ide. På den måde får du både en seng til om natten, og om dagen kan du så bruge den som sofa. Hvis du leder efter en sovesofa som både er pæn, komfortabel og funktionel, er Innovation Living sovesofaer kendt for netop dette.
Derudover skal du bruge et skrivebord og en god stol, som du kan sidde ved, når du skal lave lektier eller være på nettet. Hvis du ønsker en bestemt et område til eksempelvis at spille eller hygge, skal du også have møbler dertil.