Sådan holder du en god præsentation
- 28. juni 2018
- Redaktionen
- Posted in Sponsoreret indhold
En god præsentation kan være altafgørende i dit professionelle liv. Det er både overfor kunder, investorer, chefer og andre i virksomheden. Læs med her og få 6 gode råd til din næste præsentation.
- Overvej hvilke informationer der rent faktisk er relevante for dit publikum. En præsentation kan hurtig blive kedelige og langsommelig, hvis du fortæller alt for meget baggrundsviden. Det er vigtigt, at modtageren er klar over, hvad du vil med præsentationen, og hvad din hovedpointe er. Gentag gerne din hovedpointe både i begyndelsen, midten og slutningen.
- Teksttunge slide-shows er en dræber i de fleste situationer. Sørg for at dit publikum har fokus på dig, og at de ikke bliver distrahereret af at læse et slide fuld af tekst. Så mister du opmærksomheden til din projektorskærm. Hvis dit publikum har brug for en masse information, er det bedre at printe noter ud til dem, som de eventuelt kan få med hjem bagefter
- Indledningen er der, hvor du fanger dit publikum. Begynd ikke før alle har fuld opmærksomhed mod dig og start med din hovedpointe. Så er der ingen tvivl om, hvad præsentationen skal handle om, og dit publikum bliver fanget.
- Sørg for at tale langsomt så alle kan følge med. Det er en god idé at tage en lille kunstpause hist og her. Det giver tid til, at publikum kan få lov til at overveje dit budskab og tænke, over det du siger. Hvis man er nervøs, har man ofte en tendens til at snakke alt for hurtigt. Så ender man med at virke som om, man ikke ønsker at være i situationen og misser formentlig en masse pointer.
- Som nævnt i punkt 2 skal du sikre dig, at publikum har fokus på dig. Dit slide er blot en støttefunktion. Sørg for at brug dit kropssprog og fagter når du fortæller. Det gør din præsentation mere levende. Hvis du har tendens til at stå og vride din hænder eller pille ved noget, når du bliver nervøst – som de fleste af os har, kan det være en god idé, at forestille sig man holder noget i hånden.
- Inkluder publikum. Medmindre det hyler dig helt ud af den, er det en god idé at tage publikum med ind i præsentationen og lade dem deltage aktivt med spørgsmål og observationer. Det skaber også mindre chance for, at de falder i staver og mister koncentrationen.