Mange unge oplever angst – trend eller reelt samfundsproblem?
- 21. december 2019
- Redaktionen
- Posted in Sponsoreret indhold
Der er et stigende antal af de unge, der i dag oplever og bliver diagnosticeret som havende angst eller andre mentale problemer. Det er altså umiddelbart noget der sker i højere grad i dag, end for 20-30 år siden. Sådan bliver det i hvert fald italesat i nutidens debat. Er det en trend der foregår, eller er der et reelt samfundsproblem, der ligger til grunde?
Samfundet i dag
Samfundet ændrer sig løbende. Det har det altid gjort, det vil det altid gøre. Der er såmænd ikke noget nyt i at der forekommer trends i samfundet og heller ikke noget nyt i at der opstår samfundsproblemer. Med tid og med den løbende udvikling, er det naturligt at nye og andre udfordringer opstår. Inden kvinderne fik lov at komme på arbejdsmarkedet, gjorde rammerne for dette at der var et kæmpe samfundsproblem i at kvinder ikke arbejdede. Det fik også en revolution i gang og ultimativt ændrede det problem. Da industrialiseringen fik sit indtog, opstod der samfundsproblemer der handlede om arbejdsforhold og arbejdsstillinger. Rammerne for det samfund man lever i, har meget at sige for de debatter og samfundsproblemer, der florerer.
Trend eller bare mere bevidsthed
De unges angst og depression og andre mentale og følelsesmæssige problemer, er ikke en trend. Det er en blanding af at de unge på grund af det samfund de lever i, oplever det at være til på en helt anden måde end førhen. Derudover er der kommet meget mere bevidsthed om psykiske problemer, så det er klart, der kommer flere tilfælde, når man har bevidstheden om dem. Som sagt spiller det samfund, man lever i en rolle, og det danske samfund er forholdsvist frit. Der er plads til at tale om ting og de fleste samfundsgrupper kan bevæge sig frit rundt i det offentlige rum. Dette fordrer at de unge, der oplever problemer, i højere grad end før, føler at de kan udtale sig om det. Der er altså meget mere bevidsthed om emnet, så derfor er der mange flere dokumenterede tilfælde.
Årsager til angsten
Der kan være mange forskellige årsager til disse problemer. Det er også meget individuelt hvad folk oplever som værende angst og så videre. Men der er nogle samfundsrammer som gør, at vi ser en stigning i unge, der oplever dette. For eksempel skolegangen. Både efter reformen og på grund af den præstationskultur der eksisterer, er der et pres på de unge til at få høje karakterer og høje uddannelser. De skal igennem skole og uddannelse hurtigere og hurtigere og skal klare sig bedre og bedre. Dette lægger et kæmpe pres på dem. Derudover er der en generel perfektionskultur der florerer i samfundet i dag. Man skal klare sig godt i skolen, man skal have mange venner, man skal se godt ud, man skal ikke have for høje tindinger, man må ikke have for meget på sidebenene og så videre. Der er mange ting de unge skal leve op til i dagens samfund og dette resulterer også i at mange flere unge oplever mentale problemer, da deres omkringliggende samfund presser dem.
Bryd tabuet
Heldigvis lever vi i et forholdsvist frit samfund, så der er plads til at tale om disse ting. Men der er stadig mange der ikke har det godt med at tale om deres problemer, fordi de føler at der er et tabu omkring at have psykiske problemer. Samfundet kræver en højere normalisering af det at opleve disse problemer. På den måde kan der tales åbent om det og flere kan få den hjælp de har brug for. We Care er en side, der tilbyder online psykologhjælp og de vil være med til at bryde tabuet omkring det at opleve mentale problemer. Derfor kan man hos dem få en gratis psykolog konsultation, hvis man har været med til at sprede budskabet om mentale problemer og dermed været med til at normalisere disse.