Digital mobning er et problem blandt unge
- 10. februar 2017
- Kasper Friis
- Posted in SamfundUnge
Flere og flere unge oplever, at de modtager hadefulde beskeder på internettet. En rundspørge blandt 438 skoleelever foretaget af DR Nyheder fortæller, at 75% af unge har oplevet digital mobning på deres skole.
“Vi har gennemført undersøgelser blandt børn og unge siden 2001 og kan konstatere, at der ikke er blevet mindre mobning, men at der er kommet flere modbydelige måder at mobbe på,” siger Lillian Zøllner, centerleder på Center for Selvmordforsikring, til Berlingske.
Rapporten viser:
- 1932 unge fra i alt 121 7. klasser har medvirket i undersøgelsen. Flere af de unge har ønsket at være anonyme.
- 21 procent af dem har oplevet at modtage ondsindede private beskeder online.
- 23 procent har oplevet, at nogen har sendt eller delt billeder eller video af dem på internettet uden deres samtykke.
- Mellem fire og otte procent af de unge har oplevet at blive udsat for digital mobning. Det vil sige, at de har oplevet det flere gange om ugen eller et par gange om måneden.
- Mellem syv og 22 procent af dem har været vidner til, at andre er blevet udsat for digital mobning enten flere gange om ugen eller et par gange om måneden. Det kan for eksempel være i form af ondsindede beskeder, trusler eller deling af sårende billeder.
- 78 procent af de unge, der oplever andre blive udsat for digital mobning, handler på det.
- Tre ud af fire af de unge, der selv oplever mobning, reagerer. De tager således ifølge undersøgelsen ansvar for det mobbemiljø, som de selv eller en kammerat ufrivilligt er en del af.
- Knap halvdelen af de unge vil have mere viden om reglerne for anvendelse af deres persondata og det indhold, de lægger op på digitale platforme.
- 19 procent af de unge ønsker mere viden om, hvad der er god stil på sociale medier.
Kilder: Børnerådet, Berlingske, TV2 Nyheder
About author
Indehaver og chefredaktør på Ungeavisen.dk. Skriver om stort og småt i dansk politik samt samfundet som helhed. Telefon: 26 71 00 78 Mail: kasperfriis@ungeavisen.dk.linux134.unoeuro-server.com