Derfor er aktivering vigtigt for din hund
- 24. maj 2018
- Redaktionen
- Posted in Sponsoreret indhold
En hund kan komme til at kede sig ligesom alle os andre. Derfor er det en god ide jævnligt at forsyne hunden med nyt legetøj eller lege med den. Ellers kan hunden blive aggressiv og ulykkelig.
Undgå en ulykkelig hund
Desværre har man set flere eksempler på, at en hvalp er blevet givet som en gave, der egentlig ikke var ønsket eller, at folk anskaffer sig hund uden først at sætte sig ind i, hvad det vil sige. En hund kræver langt mere end en daglig gåtur på ti minutter. Hvis ikke hunden aktiveres, kan den blive bidsk, aggressiv eller bare ulykkelig. Dette er naturligvis ikke ønsket af nogle hundeejere. Aktivering er vejen frem til en glad og sund hund.
Ideer og inspiration til leg med din hund
At lære din hund tricks er nok den mest kendte måde at aktivere din hund på. Den kan lære at give pote, spille død, snurre rundt og så videre. Kun fantasien sætter grænser. For at gøre træningen mere effektiv, kan du med fordel benytte en klikker. Denne teknik er meget enkel, men uhyre effektiv til at lære hunden nye tricks og forbedre dens adfærd. En lang gåtur i skoven er også ideel aktivering for din hund. Gerne et sted, hvor hunden ikke har været før, så den kan snuse nye dufte og få en oplevelse. En anden god mulighed er at gå til hundetræning. Her kan din hund virkelig få brændt noget energi af, og du kan møde andre hundeejer, som du kan udveksle erfaringer med.
Når hunden skal være alene hjemme
Selvom hunden er et flokdyr, skal de fleste hunde kunne være alene hjemme i flere timer. Det er desværre ofte her, man ser uhensigtsmæssig adfærd som for eksempel ødelagte møbler og sko. Her er det ideelt at give hunden noget spændende legetøj, som den kan aktivere sig selv med. Godbidder i en foderbold er en god måde at lade hunden aktivere sig selv på, så den ikke kommer til at kede sig. Mangler du inspiration til hundelegetøj, kan du tage et kig på Vovseboxen.