5 grunde til du bør få læst korrektur af professionelle
- 14. marts 2018
- Redaktionen
- Posted in Sponsoreret indhold
Skriftlige opgaver er en del af studielivet, og går du på en videregående uddannelse, kan du ikke undgå at skrive masser af dem. Når du skriver opgaver, skal det faglige indhold være af høj kvalitet, men du skal også huske at tage højde for akademisk formalia, herunder sproglig formidling og korrekt korrektur (læs mere om korrekturlæsning her).
Neden for kan du læse fem grunde til, hvorfor du bør lade et professionelt korrekturbureau kigge dine opgaver igennem, før du afleverer dem til bedømmelse.
1. Du snyder ikke, når du får hjælp til korrekturen
Du snyder ikke, når du får et professionelt bureau til at hjælpe dig, for de laver nemlig ikke opgaven for dig – de retter den kun. Du skal derfor ikke være bange for, at dit uddannelsessted dumper din opgave eller smider dig ud, for du har ikke gjort noget galt.
Ingen ville løfte et bryn, hvis du fik din mor til at kigge din opgave igennem og rette den, så derfor bør ingen løfte et bryn heller, hvis du får professionel hjælp. Forskellen er kun, at et korrekturbureau vil finde flere fejl, og at du betaler dem for deres tid.
2. Du kan få rettet både stavefejl og sproglige formuleringer
Korrekturlæsning er mere end rettelser af kommaer og punktummer hist og her. De bedste og mest seriøse korrekturbureauer tilbyder både simpel og dybdegående korrekturlæsning. Forskellen på ydelserne ses også i prisforskellen, da en overordnet gennemgang samt rettelser af stavefejl o.lign ikke koster nær så meget som en grundig gennemgang med rettelser af sprog- og sætningsfejl mm.
Du kan derfor være sikker på at finde en ydelse, som passer til din opgave, dit behov og pengepung.
3. Du kan hæve karakteren for din opgave
Indhold betyder meget, men form betyder også en del. Selvfølgelig skal indholdet i din opgave være af solid kvalitet, men den måde din opgave er opstillet på, har indflydelse på din karakter. Har du lavet en god opgave men ikke læst korrekturen igennem, risikerer du at få en lavere karakter, end hvis du havde fået gennemgået korrekturen.
Til sammenligning kan en mindre god opgave med god korrektur betyde, at du får en højere karakter, end hvis du ikke havde fået læst korrektur.
4. Du kan få læseren til at fokusere på det faglige
Når en opgave er fyldt med stave- og syntaksfejl, grammatiske fejl mm., kan det distrahere læseren fra essensen i din opgave. Dette er ikke optimalt, for i stedet for at se alle de gode pointer du kommer med og din store faglige viden og knowhow, ser læseren kun de mange retskrivningsfejl, som forstyrrer læseflowet og formidlingen. Du kan undgå dette ved at få hjælp til korrekturen.
5. Du får professionelle sprogmennesker til at hjælpe dig
Eftersom korrekturbureauerne lever at rette kommaer, punktummer mm. for sine kunder, går de op i, at deres medarbejdere kan deres kram. Det er normalt, at ansøgere bliver testet, så bureauet kan rekruttere de bedste medarbejdere.
Det er derfor nøje udvalgte mennesker, som sidder og laver studiekorrektur for dig. Oftest har disse mennesker selv taget universitetsuddannelser, hvorfor de også har indsigt i akademisk formalia udover indgående viden om sprog, kommunikation og formidling.